Rory Tee
T-shirten strikkes oppefra og ned og har en asymmetrisk pasform med en åben skulder og en skrå halsudskæring, der går ned under det ene ærme. Først slås der masker op til den ene skulder, og arbejdet strikkes frem og tilbage med raglanudtagninger og udtagninger til halsudskæringen.
Til sidst strikkes en smal ombukket kant langs halsudskæringen, hvor der trækkes en elastik igennem, så T-shirten bliver siddende på plads.
Garnforbrug:
- Paljett, Silver Spoon 1120: 3 (3) 4 (4) 4 (5) 5 nøgler
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Overvidde: 69 (74) 79 (87) 96 (107) 117 cm
Vejledende pindestørrelse: 3 mm
Strikkefasthed: 23 masker = 10 cm
Modellen er 179 cm høj og har størrelse M på.