Bomuldsgarn

Klik for filtrering

Køb bomuldsgarn hos Citystoffer.dk

Her på siden finder du vores store sortiment af bomuldsgarner. Alle garner i denne kategori er med 100 % bomuld, enkelte er merceriserede. I sortimentet er der også garn, der er udvundet af økologisk dyrket bomuld, bl.a. Organico fra Lana Grossa. Garnet Pima er spundet af peruviansk Pima-bomuld med ekstra lange fibre, der har glans og stor styrke.

Hvad er bomuldsgarn?

Bomuld er et vegetabilsk produkt, der er lavet af frøfibre fra bomuldsplanten. Fibrene forarbejdes og spindes til tråde og garn, der er blødt og slidstærkt. Bomuldsstrik er åndbart og yderst allergivenligt, og det tåler oftest vask ved højere temperatur end uld. Bomuld kan efterbehandles bl.a. på den måde, at det merceriseres, hvor fibrene imprægneres med natronlud, så garnet får ekstra glans og er mindre tilbøjelig til at krympe. 

Bomuldsgarn med gode egenskaber og høj kvalitet

Bomuldsgarn kan bruges til både at hækle og strikke med og har derfor utallige anvendelsesmuligheder når det kommer til kreative projekter. Derfor er denne type af garn en af de mest populære garntyper.

Bomuld er blødt og holder godt i vask, derfor er det en god ide at vælge garn der indeholder bomuld til kreationer til de mindste. Om det er 100% bomuld eller måske bomuldsblandinger, det er selvfølgelig op til den enkelte.