RUCHED Dress fra Puff and Pencil – symønster
RUCHED Dress er en feminin og elegant kjole med en smuk, figursyet silhuet. Kjolen har en markeret talje og fine rynkedetaljer i den ene sidesøm, som giver et flatterende og levende udtryk.
Den ene skulder er samlet med bindebånd i en løbegang, hvilket skaber en blød og naturlig drapering hen over brystet. Resultatet er en kjole med et eksklusivt look og spændende detaljer – perfekt til både festlige lejligheder og dage, hvor du bare vil føle dig ekstra godt tilpas.
Kjolen lukkes med en usynlig lynlås i siden og en enkelt knap i nakken, som giver en fin og enkel afslutning.
Bemærk: Modellen kan ikke kombineres med andre ærmer eller kraver fra Puff and Pencil.
OBS: Det er på engelsk.
Dette får du:
Trykt symønster i stort format
Størrelser XXS–XXL (EU) / 0–22 (US)
Trykt trin-for-trin vejledning med illustrationer
Adgang til komplet videovejledning
(Vejledning er på engelsk)
Materialevalg
Mønstret er designet til vævede stoffer. Du kan med fordel vælge kvaliteter som poplin, hør, let uld, satin, crepe, vævet viskose, taslan eller voile – alt efter hvilket udtryk du ønsker.
Vælger du en let og blød kvalitet, får du et mere flydende og feminint fald, mens en lidt fastere kvalitet giver mere struktur.
Stofforbrug
Ved stofbredde 135 cm:
XXS 125 cm, XS 125 cm, S 125 cm, M 175 cm, L 175 cm, XL 255 cm, XXL 255 cm
Ved stofbredde 145 cm:
XXS 120 cm, XS 120 cm, S 120 cm, M 150 cm, L 150 cm, XL 240 cm, XXL 240 cm
Du skal bruge:
Symaskine
Strygejern
Stof
Sytråd
Vlieseline: 40 cm
Usynlig lynlås: 20 cm
1 knap: 10 mm
Saks
Knappenåle
Skrædderkridt
(og evt. en opsprætter)