SoulMade Tweed I fra Gepard Garn er et let og blødt entrådet tweedgarn i 100 % mulesingfri merinould.
Garnet har en smuk, levende struktur med fine tweednister og en ekstra blød fornemmelse, der næsten leder tankerne hen på cashmere. Det giver et let og luksuriøst strik med masser af karakter uden at føles tungt.
SoulMade Tweed I er oplagt til blandt andet sweatre, cardigans, bluser og accessories. Garnet kan strikkes både tæt og mere luftigt, alt efter hvilket udtryk du ønsker. På større pinde får du et let og blødt resultat med flot fald, mens mindre pinde giver et mere tæt og struktureret udtryk.
Farverne spænder fra rolige, neutrale nuancer til mere klare farver, og tweednisterne giver hver farve ekstra dybde og spil.
SoulMade Tweed I fungerer også rigtig godt sammen med en følgetråd som Kid Seta eller Cashmere Lace, hvis du ønsker mere fylde, blødhed og et endnu mere eksklusivt udtryk.
Materiale: 100 % mulesingfri merinould
Løbelængde: 240 meter / 50 g
Vejledende pind: 2,5–3,5 mm
Strikkefasthed: 23–28 masker pr. 10 cm
Produceret i Italien
Med Kid Seta eller Cashmere Lace anbefales pind 3,5–4,5 mm og en strikkefasthed på ca. 20–23 masker pr. 10 cm.
Garnets fibre folder sig en smule mere ud efter vask, så vi anbefaler altid at strikke og vaske en strikkeprøve, inden du går i gang.
Vask nænsomt med uldvaskemiddel og lad arbejdet tørre liggende.