Lun Heddyjakke er en enkel og gennemført rillejakke, der strikkes oppefra og ned med raglankonstruktion. Jakken har en god pasform og gennemtænkte detaljer. Den strikkes næsten udelukkende i retmasker og har fine, glatstrikkede kanter, som indrammer arbejdet på en æstetisk og veludført måde.
Jakken strikkes i Lun Merino, et blødt og luftigt kardegarn af merinould. Maskerne lægger sig jævnt og pænt, og rillestrukturen træder tydeligt frem uden at arbejdet bliver tungt eller kompakt. På kroppen føles den lun, tæt og behagelig. Lun Merino giver varme uden tyngde og er samtidig skånsomt mod huden. Resultatet er blødt, komfortabelt og smukt.
PRODUKT Rillestrikket raglanjakke til baby
GARN Lun Merino i 85 Pistaciecreme og 80 Grå
KONSTRUKTION Oppefra og ned, raglan
STØRRELSER 50 (56) 62 (68) 74 (80) 86 cm
Str. svarer omtrent til 0 (1) 3 (6) 9 (12) 18 mdr
GARNMÆNGDE 75 (75) 75 (100) 100 (125) 125 g Lun Merino
BEVÆGELSESVIDDE Plus 10 (11) 12 (12) 13 (14) 15 cm
STRIKKEFASTHED 10 cm rillestrik = 28 masker i bredden
PINDE Rundpind og strømpepinde nr. 2,5
SVÆRHEDSGRAD 3 af 5
Teknikker i opskriften:
Vendinger (vendepinde)
Udtagninger mod højre og venstre
Opslagning af masker
Strikke masker op
Indtagninger mod højre og venstre
Sammensyning i rillestrik
Omslag