Dette garnkit indeholder garn til Matilde fra Garn Og Glimmers version af Sandok Cable Sweater - Opskriften medfølger IKKE, men kan købes her: https://sandok.co/products/cable-sweater
Den bløde, chunky og perfekt oversize sweater med høj hals og dekorative knapper foran. Den ser lige så godt ud til jeans, som den gør over en kjole, og bliver hurtigt en favorit i garderoben. Sweateren strikkes på 7 mm pinde, hvilket giver en fyldig og luftig struktur, mens de markante snoninger tilfører sweateren det lille ekstra.
OM SWEATEREN
Sweateren strikkes oppefra og ned. Først strikkes bagstykket frem og tilbage med udtagninger for at skabe bredden og etablere snoningsmønsteret. Derefter samles masker op til forstykkerne, så de passer med mønsteret, og forstykkerne strikkes hver for sig, mens halsudskæring og ærmegab formes.
For- og bagstykket samles derefter til kroppen, som strikkes rundt i snoningsmønsteret. Der samles masker op til ærmerne, som strikkes rundt, og sweateren afsluttes med ribkanter, halskant, løkker og knapper.
Størrelser: 1 (2) 3
Overvidde (færdigt mål): 130 (140) 150 cm
Længde på sweateren: 56 (58) 60 cm
(målt midt bag, ekskl. halskanten)
STØRRELSESGUIDE
Sweateren er designet med ca. 40–60 cm bevægelsesvidde, hvilket betyder, at det færdige mål på sweateren skal være større end dine egne kropsmål.
Vi anbefaler at vælge en størrelse større, hvis du ligger mellem to størrelser.
Du kan tilpasse længden på både ærmer og krop efter eget ønske, men vær opmærksom på, at det kan påvirke garnforbruget.
STRIKKEFASTHED
Glatstrik: 13 masker og 14 pinde med to tråde holdt sammen på pind 7 mm = 10 cm.
Snoningsmønster: 17 masker og 15 pinde med to tråde holdt sammen på pind 7 mm = 10 cm.
(Maskerne har samme størrelse som i glatstrik, men snoningerne får dem til at se mindre ud.)
DU SKAL BRUGE
Anbefalet garn:
1 tråd Peer Gynt fra Sandnes Garn (91 meter / 50 gram) holdt sammen med 2 tråde Tynn Silk Moahiar fra Sandnes Garn (212 meter / 25 gram).
Anbefalet garnforbrug:
Peer Gynt:
550 (600) 650 gram
Tynn Silk Mohair - dobbelt tråd
250 (250) 300 gram
Matildes sweater sweater er strikket i Peer Gynt fv. 5045 og Tynn Silk Mohair fv. 5045
STRIKKEPIND OG HÆKLENÅL
- Rundpind 7 mm, 40–100 cm
- Rundpind 3 mm, 40–80 cm
- Hæklenål 3 mm
Knapper: 8–9 knapper, 10–15 mm brede