Edith Sweater - Strikkekit fra Le Knit - Str. XL
Strikkekit til Edith Sweater fra Le Knit.
Dette strikkekit indeholder garn og fysisk opskrift.
Mønsteret på Edith Sweater har et fint strejf af vintage, der trækker tråde tilbage til 80erne, men også til de endnu ældre fiskertrøjer. Edith Sweater er dog mere markant og karakteristisk i sit udtryk end fiskeren nok havde valgt.
Du kan finde relevante videoer til denne opskrift nederst på siden.
Størrelser
(XXS) XS/S (M) L (XL) 2XL/3XL (4XL)
Mål
Overvidde: (99) 110 (115) 124 (129) 143 (148) cm
Rygbredde: (45) 52 (52) 59 (59) 66 (66) cm
Længde: (56) 57 (58) 59 (60) 61 (62) cm
Garn og garnforbrug
Garn og garnforbrug, lyseblå sweater (kommer snart)
Sandnes Garn Tynn Peer Gynt (100% uld, 50 g = 205 m) to tråde strikket sammen med
Sandnes Garn Tynn Silk Mohair (57% mohair, 28% silke, 15% uld, 25 g = 212 m)
Tynn Peer Gynt, fv 5812: (400) 450 (500) 550 (600) 650 (700) g.
Tynn Silk Mohair, fv 5812: (100) 125 (125) 150 (150) 175 (175) g.
Vejledende pinde
Rundpinde 5 og 6 mm (40 og 80 cm).
Rundpind 4,5 mm (40 cm).
Strømpepinde 5 mm. Hvis du bruger magic loop, behøver du ikke strømpepinde.
Strikkefasthed
16 m x 25 p glatstrik = 10 x 10 cm på p 6 mm strikket med to tråde uld og en tråd silkmohair.
Sværhedsgrad
(3 ud af 5)
Valg af størrelse
Edith Sweater er tænkt til at have et bevægelsesrum på ca. 20-25 cm. Edith Sweater vises her med et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 25 cm. Sweateren er altså vist på en model med en overvidde, der er 25 cm mindre end sweaterens overvidde.
Længden er målt midt bag, ekskl. halskanten.
Find din personlige overvidde ved at måle dig om brystet (eller overkroppens største mål). Se derefter på målene først i opskriften (dette er sweaterens færdige mål). Bevægelsesrum (positive ease) er forskellen mellem dit personlige mål og sweaterens mål.
Er din overvidde f.eks. 94 cm, vil en str. M give dig et bevægelsesrum på 21 cm (115 cm – 94 cm = 21 cm).
Konstruktion
Edith Sweater strikkes oppefra. Først strikkes ryggens øverste del til midt i fletmønsteret. Derefter strikkes masker op langs ryggens lige skuldre, og forstykkets øverste dele strikkes med skrå skuldre (der formes vha. vendepinde) og senere udtagninger til halsudskæringen. Derpå strikkes forstykket til samme sted midt i fletmønsteret som ryggen. Her slås masker op mellem ryg og forstykke, og kroppen strikkes færdig rundt. Derefter strikkes masker op til halskant langs halsudskæringen og halskanten strikkes i rib. Til slut strikkes masker op langs ærmegabet og ærmet strikkes rundt i glatstrik.
