Tracie Cardigan - 2606 DIY / Nr. 13 - Str.S
Strikkekit til Tracie Cardigan fra Sandnes. Dette kit indeholde garn og fysisk opskrift. Knapper købes seperat.
Cardiganen strikkes oppefra og ned med 1 tråd af hver kvalitet. Først slås masker op til rygstykket, som strikkes frem og tilbage med udtagninger og vendepinde for at forme de skrå skuldre.
Derefter strikkes masker op til forstykkerne, som strikkes hver for sig. Inden arbejdet samles, strikkes der masker op til ærmetoppene, som formes med vendepinde.
Herefter samles alle maskerne på samme pind, og der strikkes frem og tilbage med udtagninger til ærmetoppene og halsudskæringen på højre forstykke. Når alle masker til højre forstykke er taget ud, slås der masker op til den anden side af højre forstykke. Her formes den anden side af halsudskæringen, inden denne del samles med resten af arbejdet.
Arbejdet strikkes videre med raglanudtagninger, først kun på ærmerne og derefter på for- og rygstykket. Når alle masker er taget ud, deles arbejdet til ærmer, forstykker og rygstykke, og delene strikkes hver for sig.
For- og rygstykket strikkes frem og tilbage, og cardiganen afsluttes med en ribkant. Ærmerne strikkes rundt med indtagninger og afsluttes ligeledes med en ribkant.
Til sidst strikkes halskanten i rib og knapstolperne i dobbeltstrik.
- Vejledende pinde: Pind nr. 3, 3½ og 4
- Strikkefasthed: 21 masker = 10 cm
- Tilbehør: 9 knapper, 15 mm
- Sværhedsgrad: **** Rutineret
Garnmængde:
Garnmængden er beregnet ud fra opskriftens angivne mål. Ønsker du en længere cardigan, skal du være opmærksom på, at du muligvis får brug for ekstra garn.
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Sunday Grey Melange 1042:
5 (5) 6 (6) 6 (7) 7 nøgler
Tynn Silk Mohair Dark Grey Melange 1053:
5 (6) 6 (6) 7 (7) 8 nøgler
Størrelser:
Størrelserne er vejledende, og det anbefales at tage mål på den person, der skal bruge cardiganen. De angivne mål er beregnet ud fra opskriftens strikkefasthed.
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Overvidde:
95 (101) 107 (112) 120 (128) 135 cm
Hel længde:
52 (54) 56 (58) 60 (62) 64 cm
