Plain Yoke Tee 19 - Str. 3XL - (4XL)
Strikkekit til Plain Yoke Tee 19.
Denne Tee er glatstrikket og enkel at strikke. Den strikkes oppefra og ned i ét stykke.
Er du helt begynder, kan du eventuelt undlade vendepindene i nakken, så du udelukkende skal strikke rundt. Følg så opskriften til debutant-versionen, der strikkes udelukkende med retmasker.
Detailed Edition har vendepinde i nakken og dermed en halsudskæring, der er dybere foran end bag, hvilket giver en finere pasform.
Du kan finde relevante videoer til denne opskrift nederst på siden.
Dette strikkekit indeholder Curly Cotton fra Gepard og Fysisk opskrift fra Le Knit.
Størrelser
(XXS) XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Blusens mål
Overvidde: (85) 89 (95) 103 (109) 116 (123) 133 (142) 152 cm
Længde*: (53) 54 (55) 56 (57) 58 (59) 60 (61) 62 cm
Garn, lys tee
Gepard Curly Cotton (82% bomuld, 12% silke, 6% merino, 50 g = 150 m).
Fv 102: (200) 200 (250) 250 (250) 300 (300) 350 (350) 400 g
Vejledende pinde
Rundpinde 3 mm (40 cm).
Rundpinde 3,5 og 4 mm (30-40 og 80 cm).
Strømpepinde 3,5 mm (medmindre du bruger magic loop metoden).
Strikkefasthed
19 m x ca. 32 p glatstrik på p 4 mm.
Bemærk, at garner i bomuld typisk trækker sig sammen efter vask, men vokser lidt i brug.
Valg af størrelse
Plain Yoke Tee 19 er tænkt til at have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 4-9 cm. Den er her vist med et bevægelsesrum på ca. 4 cm.
Find din personlige overvidde ved at måle dig om brystet (eller overkroppens største mål). Se derefter på målene først i opskriften (dette er blusens færdige mål). Bevægelsesrum (positive ease) er forskellen mellem dit personlige mål og blusens mål.
Er din overvidde f.eks. 94 cm, vil en str. M give dig et bevægelsesrum på 9 cm (103 cm – 94 cm = 9 cm).
*Længden er målt midt bag, inkl. halskanten.
Konstruktion, detailed edition (som på billedet)
Plain Yoke Tee 19 er strikket oppefra og ned med forhøjning i nakken, der laves med vendepinde (german short rows, GSR). Dvs. når vendepindene strikkes, strikker man frem og tilbage i glatstrik (dvs. ret på retsiden, vrang på vrangsiden). Bortset fra vendepindene strikkes blusen udelukkende i retmasker. Det runde bærestykke formes med udtagninger.
Konstruktion, debutant edition
Plain Yoke Tee 19 er strikket oppefra og ned. Alt strikkes rundt i glatstrik, dvs. man strikker udelukkende retmasker. Det runde bærestykke formes med udtagninger. Eneste forskel i forhold til ”detailed edition” er at ”debutant edition” er ens i halsen for og bag.
