Ankers Trøje My Size - PetiteKnit strikkekit

Fra 615,00 kr.


Ankers Trøje – My Size strikkes oppefra og ned. Bærestykket består af segmenter med rib efterfulgt af klassiske raglanudtagninger. Ærmerne strikkes til sidst på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. Ankers Trøje er monteringsfri.

Størrelsesguide

Ankers Trøje – My Size bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 6-10 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 96 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 6 cm.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Trøjens overvidde: 92 (96) 102 (106) 116 (126) 136 (148) 158 cm

Længde: 52 (54) 56 (60) 62 (62) 64 (68) 70 cm

Strikkefasthed: 20 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (40, 60 og 80 eller 100 cm), rundpind 3,5 mm (80 eller 100 cm); strømpepinde 4 mm og 3,5 mm (hvis der ikke strikkes med Magic Loop-teknik)

Materialer: Forslag 1: 
250 (300) 300 (300-350) 350 (400) 400 (450) 500 g Tynn Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 205 m) 
strikkes sammen med 
125 (150) 150 (150-175) 175 (200) 200 (225) 250 g Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m) 

Sværhedsgrad: ★ ★ (2 ud af 5)