Facet Sweater er en raglansweater med et lille grafisk mønster. Mønsteret består af tre farver, men der strikkes kun med to farver ad gangen, og trådspringene er korte, hvilket gør det nemmere at strikke. Da der ikke bruges meget garn af særligt mønsterfarverne, er Facet Sweater et oplagt projekt til garnresterne. Du kan også ”lege” med mønsteret og strikke det med mere end to mønsterfarver.
Dette strikkekit indeholder garn og fysisk strikkeopskrift på dansk.
Størrelser
(XXS) XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Sweaterens mål
Overvidde: (91) 95 (105) 111 (119) 129 (135) 143 (148) 153 cm
Længde: (52) 53 (54) 55 (56) 57 (58) 59 (61) 62 cm
Garn og garnforbrug, brunt/blåt mønster
Sandnes Tynn Peer Gynt (100% uld, 50 g = 205 m) eller Sandnes Sunday (100% merinould, 50 g = 235 m
strikket sammen med
Sandnes Tynn Silk Mohair (57% mohair, 28% silke, 15% uld, 25 g = 212 m).
Bundfarve, Tynn Peer Gynt 2641: (150) 150 (150) 200 (200) 200 (250) 250 (250) 250 g
Mønsterfarve A, Tynn Peer Gynt 2573: (50-100) 100 (100) 100 (100) 100 (100) 100 (100) 100-150 g
Mønsterfarve B, Sunday 5824: (50-100) 100 (100) 100 (100) 100 (100) 100 (100) 100-150 g
Bundfarve, Tynn Silk Mohair 2511: (75) 75 (75) 100 (100) 100 (125) 125 (125) 125 g
Mønsterfarve A, Tynn Silk Mohair 2573: (25-50) 50 (50) 50 (50) 50 (50) 50 (50) 50-75 g
Mønsterfarve B, Tynn Silk Mohair 5824: (25-50) 50 (50) 50 (50) 50 (50) 50 (50) 50-75 g
Sweateren med bordeaux/blåt mønster er strikket i Tynn Peer Gynt fv. 2641, 4372 og 6044 strikket sammen med Tynn Silk Mohair fv. 2511, 4372 og 6044
Bemærk: Alt strikkes med 2 tråde sammen, 1 tråd uld og 1 tråd silkmohair.
Vejledende pinde
Rundpind 3,5 og 4,5 mm (40 og 80 cm).
Strømpepinde 3,5 og 4,5 mm til de mindste størrelser.
Bruger du magic loop metoden, behøver du ikke strømpepinde.
Strikkefasthed
22 m x ca. 26 p med 1 tråd uld og 1 tråd silkmohair = 10 x 10 cm glatstrik med mønster på pinde 4,5 mm.
Konstruktion
Strikkes oppefra. De første 12 pinde strikkes frem og tilbage. Derpå fortsættes rundt. Når bærestykket med raglanudtagninger er strikket, strikkes krop og ærmer færdig for sig, rundt i glatstrik og med ribkant nederst. Halskanten strikkes til slut. Længden er målt midt bag, ekskl. halskanten.
Valg af størrelse
Facet Sweater er tænkt til at have et bevægelsesrum på 12-20 cm afhængig af, hvilken pasform du ønsker.
Sweateren med rødt/bordeaux mønster er vist med et bevægelsesrum på ca. 17 cm. Sweateren med blåt/bordeaux mønster er vist med et bevægelsesrum på ca. 20 cm. Sweateren med blåt/brunt mønster er vist med et bevægelsesrum på ca. 13 cm.
Find din personlige overvidde ved at måle dig om brystet (eller overkroppens største mål). Se derefter på målene først i opskriften (dette er sweaterens færdige mål). Bevægelsesrum (positive ease) er forskellen mellem dit personlige mål og sweaterens mål.
Er din overvidde f.eks. 94 cm, vil en str. M give dig et bevægelsesrum på 17 cm (111 cm – 94 cm = 17 cm).