Strikkekit til Miu Pointelle Mittens – Sandnes 2607 Cashmere
Dette strikkekit indeholder garn og fysisk opskrift.
Miu Pointelle Mittens strikkes i den bløde og eksklusive Cashmere fra Sandnes Garn. Vanterne har et fint mønster, der giver et elegant og tidløst udtryk, mens den smukke struktur og tommelfingerkilen sikrer en behagelig pasform.
Vanterne strikkes nedefra og op efter diagram. Der slås op med italiensk opslag, som giver en elastisk og flot kant. Herefter strikkes der rundt efter diagram, inden der tages ud til tommelfingerkile. Tommelfingeren strikkes til sidst. Højre og venstre vante er ens og strikkes på samme måde.
Opskriften indeholder desuden en version med fingerløse vanter, så du kan vælge mellem to forskellige udtryk.
Strikkeopskriften indeholder opskrift til både vanter og fingerløse vanter. Garnforbruget er det samme til begge modeller.
Størrelse
One Size
Mål
Hel længde: ca. 31 cm
Bredde: ca. 8 cm
Garn
Sandnes Garn Cashmere
Cashmere Grey Melange 1042 eller Brunnera Blue 5812:
2 nøgler
Garnmængden er den samme, uanset om du vælger at strikke vanter eller den fingerløse version.
Vejledende pinde
Pind 3 mm
Strikkefasthed
25 masker = 10 cm
Opskrift: Sandnes Garn 2607 Cashmere, nr. 4