Festival Sweater - PetiteKnit strikkekit

320,40 kr.


Festival Sweater fra PetiteKnit - som et strikkekit med garn og opskrift i str. 1 - 14 år. Sweateren strikkes fra oven og nedad i Double Sunday fra Sandnes Garn.

Når halskantens rib er strikket, bukkes den om og strikkes ned. Derefter formes halsudskæringen ved at strikke vendepinde i glatstrik, og bærestykket strikkes derefter i glatstrik med udtagninger jævnt fordelt. Krop og ærmer strikkes nedad/udad til den ønskede længde.

De søde striber, der præger Festival Sweateren, strikkes med en vævestriksagtig teknik, der giver bobler. Teknikken er ikke svær - klik her og se en video, der viser teknikken.

Størrelser: 1-2 (2-3) 3-4 (4-5) 5-6 (6-7) 7-8 (8-10) 10-12 (12-14) år.

Sweaterens overvidde: 65 (68) 71 (73) 76 (78) 83 (89) 93 (99) cm.
Længde (målt midt bag uden halskant): 35 (37) 39 (42) 44 (46) 49 (51) 52 (54) cm.

Strikkefasthed: 21 masker x 28 pinde i glatstrik på pinde 4 = 10 x 10 cm.

Vejledende pinde: Rundpind 3 ½ (40, 60 og/eller 80 cm), rundpind 4 (40, 60 og/eller 80 cm) samt strømpepinde 3 ½ og 4. Lav en strikkeprøve og justér evt. pindestørrelsen, indtil strikkefastheden passer.

Materialer:
4 (5) 5 (6) 6 (7) 7 (7) 8 (9) nøgler Double Sunday fra Sandnes
samt 1 + 1 nøgle Double Sunday (uanset størrelse) til de to farver striber.

Strikkekittet indeholder opskrift samt garn til den valgte størrelse. Bemærk, at prisen varierer efter størrelse.

Vælg først størrelse. Vælg dernæst bundfarve og 2 farver til striberne. Skal striberne være i én farve, så vælg samme farve til begge striber.