Sunday Cardigan - strikkeopskrift fra PetiteKnit
50,00 kr.
Sunday Cardigan er en strikkeopskrift fra PetiteKnit i str. XS - XL. Sunday Cardigan er udviklet fra PetiteKnits yderst populære Sunday Sweater.
Ligesom sweateren strikkes Sunday Cardigan fra oven og nedefter. Den strikkes med tre tråde garn, nemlig én tråd uld og to tråde silk mohair.
Bærestykket til Sunday Cardigan strikkes i rib frem og tilbage og med udtagninger. Forkanterne med stolper til knapper strikkes med samtidig. Krop og ærmer strikkes i glatstrik, og de fuldendes nederst med brede kanter i rib - bredest på ærmerne, så de får ekstra længde.
Til sidst ombukkes halskanten og sys fast på indersiden. Knaphullerne strikkes ikke undervejs, men laves også til sidst ved at sy i hullernes kanter med knaphulssting. Derudover er der intet monteringsarbejde.
Sunday Cardigan findes i størrelserne XS (S) M (L) XL.
Cardiganens færdige mål:
Overvidde: 93 (99) 106 (113) 123 cm.
Længde: 52 (55) 58 (65) 67 cm (efter ombukning af halskant).
Strik på rundpind 6 (80 eller 100 cm), på rundpind 7 (40 samt 80 og/eller 100 cm) samt strømpepinde 6.
Strikkefastheden i glatstrik på pinde 7 er 12 masker x 17 pinde = 10 x 10 cm. Lav en strikkeprøve og justér evt. pindestørrelsen, indtil strikkefastheden passer.
Garnforslag.
Sunday Cardigan strikkes med tre tråde. Den ene tråd uld kan være fx Lamauld fra CaMaRose eller Alpakka Uld fra Sandnes eller Kos fra Sandnes (der vil give et mere luftigt indtryk).
De to andre tråde i silk mohair kan være fx Tynd Silk Mohair fra Sandnes eller Angel fra Permin eller Silkhair fra Lana Grossa. I alle garner er der mange farver at vælge imellem.
Garnforbrug:
Den ene tråd uld: 300 (350) 350 (400) 400 gram Lamauld fra CaMaRose eller Alpakka Uld fra Sandnes (begge:: 50 g. = ca. 100 m). Vælger du Kos, så er forbruget 200 (250) 250 (300) 300 gram (50 g. = ca. 150 m).
De to andre tråde i silk mohair: 125 (150) 150 (175) 175 gram (i alt for begge tråde) Tynd Silk Mohair fra Sandnes eller Angel fra Permin eller Silkhair fra Lana Grossa (alle tre: 25 g = ca. 210 m).
Desuden skal der bruges 5 knapper med en diameter på ca. 28 mm.
Køb opskriften til Sunday Cardigan sammen med garn.