Ellens Dåbskjole - strikkeopskrift fra PetiteKnit

45,00 kr.


Stk

Du kan ikke gå til bestilling, da der er et produkt i din indkøbskurv som ikke er på lager. Gå til indkøbskurv

Ellens Dåbskjole er en strikkeopskrift fra PetiteKnit i str. 2-9 mdr.

Ellens Dåbskjole kan strikkes i Elise garn fra Permin, der er tynd, blød bomuld med en smule Kashmir-uld. Det giver en meget smuk kjole, der også er behagelig for den lille. Alternativt kan Ellens Dåbskjole strikkes i Sunday fra Sandnes garn. Det er et garn i 100 % blød og lækker merinould uden superwash-behandling.

Dåbskjolen strikkes fra oven og nedefter. Øverst laves der en slids i nakken ved at strikke frem og tilbage på rundpinden. Resten af bærestykket og det lange skørt strikkes derefter rundt på rundpinden. Skørtet får vidde ved at strikke et fint mælkebøttemønster med udtagninger - efterhånden med større og større afstand. Kjolens ærmer strikkes på strømpepinde. Halskanten og slidsen afsluttes smukt med en i-cord-kant.

Størrelser: 2-3 (4-6) 6-9 mdr.

Dåbskjolens mål:
Brystvidde: 47 (51) 54,5.
Hel længde: ca. 96 cm (kan justeres efter ønske).
Vidde på skørt nederst: 130 (140) 150 cm.
Ærmelængde: 13 (15) 17 cm.

Strikkefastheden er 28 masker x 39 pinde i glatstrik på pinde 3 = 10 x 10 cm. Strik som udgangspunkt på rundpind 2 ½ (80 eller 100 cm) og 3 (60 og 80 eller 100 cm) samt på strømpepinde 2 ½ og 3. Lav en strikkeprøve og justér evt. pindestørrelsen, indtil strikkefastheden passer.

Ellens Dåbskjole strikkes i Elise garn fra Permin (nøgler á 25 g med løbelængde på 115 m) eller i Sunday garn fra Sandnes (nøgler á 50 g med 235 m).

Garnforbrug:
14 (16) 18 nøgler Elise garn eller 7 (8) 9 nøgler Sunday garn.
Dåbskjolen på billederne er strikket i Elise i farven 88109 Råhvid.

Desuden skal der bruges en lille knap.

Køb opskriften sammen med garn. Bemærk, at modellen også findes som færdigt strikkekit med opskrift og garn - se nedenfor.