Novice Cardigan Junior - Chunky Edition - strikkeopskrift fra PetiteKnit

50,00 kr.


Stk

Novice Cardigan Junior - Chunky Edition er en strikkeopskrift fra PetiteKnit i str. 6-14 år. Cardiganen strikkes med to tråde garn. Det kan være Kos fra Sandnes, der strikkes sammen med Tynd Silk Mohair fra Sandnes Garn eller Angel fra Permin eller Silkhair fra Lana Grossa.

Novice Cardigan Junior - Chunky Edition strikkes fra oven og nedad i glatstrik - kanter dog i ribstrik. Først strikkes ribben i halskanten, så det runde bærestykke, hvor der strikkes udtagninger. Dernæst kroppen videre nedad og til sidst ærmerne.

Størrelser: 6-7 (7-8) 8-10 (10-12) 12-14 år.

Mål:
Overvidde: 78 (81) 85 (89) 94 cm.
Længde midt bag: 46 (47) 48 (50) 52 cm.

Strikkefastheden er 14 masker x 21 glatstrik med to tråde garn på pinde 7 = 10 x 10 cm.

Strik som udgangspunkt på rundpind 6 (80 cm), på rundpind 7 (80 cm) samt på strømpepinde 6. Lav en strikkeprøve og justér evt. pindestørrelsen, indtil strikkefastheden passer.

Garn:
150 (150) 200 (200) 250 g Kos fra Sandnes Garn sammen med
75 (75) 75 (75) 75 g Tynd Silk Mohair fra Sandnes eller Angel fra Permin eller Silkhair fra Lana Grossa.

Desuden skal der bruges 6 knapper med en diameter på ca. 18 mm.

Køb opskriften til Novice Cardigan Junior - Chunky Edition sammen med garn til cardiganen. Eller køb cardiganen som strikkekit med opskrift og garn i selvvalgt farve - se nedenfor.