Zipper Slipover - strikkeopskrift fra PetiteKnit

45,00 kr.


Stk

Zipper Slipover er en strikkeopskrift fra PetiteKnit i str. XS - 5XL. Slipoveren har høj halskant med lynlåsåbning og brede ribkanter i ærmegab og nederst. Den strikkes i glatstrik og rib med Alpakka Uld sammen med Tynd Silk Mohair, begge fra Sandnes Garn.

Zipper Slipover strikkes fra oven og nedefter. Begynd med halskanten, der strikkes dobbelt og strikkes ned. Skuldrene strikkes med udtagninger på både ret- og vrangside, og halsudskæringen dannes ved at strikke vendepinde. Ryg og forstykke strikkes hver for sig, inden de samles til kroppen. Den strikkes lige ned og afsluttes med en rib. I ærmegabene opsamles masker, så der også kan strikkes ribkant dér. En belægning til lynlåsen strikkes til sidst ud fra hvilende masker, så lynlåsåbningen bliver smuk på begge sider. Lynlåsen sys ind mellem de to lag.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL (4XL) 5XL.

Vælg størrelse, så din Zipper Slipover får ca. 25 cm i bevægelsesrum (positive ease). Slipoverens overvidde skal altså være dit faktiske brystmål plus ca. 25 cm.

Mål:
Slipoverens overvidde: 108 (113) 119 (121) 132 (141) 152 (161) 172 cm.
Længde midt bag uden halskant: 61 (63) 65 (66) 66 (67) 67 (68) 68 cm.

Strikkefastheden er 15 masker x 24 pinde glatstrik på pinde 5 = 10 x 10 cm.
I halskantens rib er 21-22 masker x 24 pinde (1 dr r, 1 vr) på pind 4 = 10 x 10 cm.
I rib på ærmer og nederst på krop er 16 masker x 24 pinde (1 dr r, 1 vr) på pind 5 = 10 x 10 cm.
Alle strikkefastheder måles efter vask og blokning.

Strik som udgangspunkt på rundpind 5 (80 og evt. 100 cm), rundpind 4 (40 og 80 cm) og på strømpepinde 4 ½ (eller rundpind 4 ½). Lav en strikkeprøve og justér evt. pindestørrelsen, indtil strikkefastheden passer.

Garn:
400 (400) 450 (450) 500 (500) 550 (550) 600 gram Alpakka Uld fra Sandnes sammen med
100 (100) 100 (100) 125 (125) 125 (150) 150 gram Tynd Silk Mohair fra Sandnes.

Benyt en 6 mm lynlås på 35 cm - se nedenfor.

Køb opskriften til Zipper Slipover sammen med garn til slipoveren. Eller køb slipoveren som et strikkekit med opskrift og garn i selvvalgte farver - se nedenfor.