Sunday Socks - strikkeopskrift fra PetiteKnit

30,00 kr.


Stk

Sunday Socks er en strikkeopskrift fra PetiteKnit i fodstørrelser fra 35 til 44.

Sokkerne strikkes fra oven og ned/ud. Skaftet og oversiden af foden strikkes i dobbeltrib (2 r, 2 v), og under foden strikkes glatstrik. Der er flere garnmuligheder.

Størrelser: 35/36 (37/38) 39/40 (41/42) 43/44.

Skaftet på Sunday Socks strikkes med det samme antal masker i de tre mindste størrelser, mens der er flere masker i skaftet på de to største størrelser. Er dine fødder fx str. 44, men slanke i både fod og læg, kan du strikke efter str. 39/40 og så strikke en længere fod. Er dine fødder fx str. 36, men med bred fod og læg, så strik efter str. 41/42 og strik så en kortere fod.

Strikkefastheden er 20 masker x 31 glatstrik på pinde 4 = 10 x 10 cm.

Strik som udgangspunkt på strømpepinde 4 - eller strik med magic loop på en rundpind 4 (80 cm). Lav en strikkeprøve og justér evt. pindestørrelsen, indtil strikkefastheden passer.

Garn:
100 (100) 100 (150) 150 g Perfect fra Sandnes. Det er blød og lækker uld forstærket med nylon.
Til de to største størrelser er det nok med 100 g, hvis du vil have skaftet ca. 5 cm kortere.

Alternative garner er bl.a. KlompeLompe Spøt, Smart og Peer Gynt - alle fra Sandnes Garn.

Køb opskriften til Sunday Socks sammen med garn til sokkerne. Eller køb sokkerne som strikkekit med opskrift og garn i selvvalgt farve - se nedenfor.