Kapitel 3 NOBELKJOLE fra Leila Hafzi er en skøn kjole med smukke hulmønstre. Kjolen er til de små i alderen 3 mdr.-. - 8 år.
Nobelkjolen strikkes i Tynd Merinould fra Sandnes - eller i et af de andre garner, der kan benyttes i stedet for. Det er Mandarin Petit (ren bomuld), Mini Alpakka (ren alpakka), Lanett (ren uld) eller Sisu (uld med nylon).
Nobelkjolen er i disse størrelser: 3 mdr. (6 mdr.) 1 år (2 år) 4 år (6 år) 8 år.
Kjolens mål:
Overvidde: 44 (47) 50 (53) 59 (62) 65 cm.
Vidde nederst: 67 (71) 76 (80) 89 (93) 98 cm.
Hel længde: 31 (37) 43 (48) 54 (60) 66 cm.
Strik Nobelkjolen på pinde 3. Strikkefastheden er 27 masker glatstrik på pinde 3 = 10 cm. Passer din strikkefasthed ikke, så justér den ved at vælge tykkere eller tyndere pinde.
Garnforbrug:
2 (3) 3 (4) 5 (5) 6 nøgler Tynd Merinould - eller alternativt garn.
Desuden skal der bruges en lille knap.