June Top Light - PetiteKnit strikkekit

Fra 166,50 kr.


Strikkekit til June Top Light med garn og opskrift fra PetiteKnit. Der er to garnmuligheder, og du vælger selv farve.

Den smukke top er designet, så udskæringen på ryggen er dybere end forpå, men kun så dyb, at en bh vil være dækket. Toppen strikkes til en begyndelse rundt nedefra og op i glatstrik. Derefter deles i forstykke og ryg, der strikkes frem og tilbage - også i glatstrik - og samles over skuldrene. Arbejdet afsluttes med en i-cord langs alle kanter.

Opskriften indeholder også en vejledning til at strikke toppen fra midten via midlertidigt opslag, så toppens længde kan justeres til sidst.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL

Vælg størrelse, så din June Top Light er ca. 6 cm mindre end dit brystmål (negative ease). Toppens overvidde skal altså være dit faktiske brystmål minus ca. 6 cm.

Toppens mål:
Overvidde: 79 (83) 90 (94) 101 (113) 123 cm.
Længde: 50 (52) 54 (56) 58 (59) 61 cm.

Strikkefasthed:
28 masker x 40 pinde i glatstrik på pinde 2 ½ = 10 x 10 cm.

Vejledende pinde: Rundpind 2 ½ (80 cm) og rundpind 2 (40 og 80 cm). Lav en strikkeprøve og justér evt. pindestørrelsen, indtil strikkefastheden passer.

Garn:
3 (3) 3 (4) 5 (5) 5 nøgler Tynd Line fra Sandnes Garn.

Strikkekittet indeholder opskrift samt garn til den valgte størrelse af June Top Light.
Vælg først størrelse og garn og dernæst farve.