Du skal lige tage stilling til cookies

Citystoffer.dk benytter nogle nødvendige cookies til at sikre en funktionel side og huske dine indstillinger.
Desuden vil vi gerne have dit samtykke til at benytte cookies, der kan danne statistikker over besøg på siden,
og som giver samspil med Google og sociale medier.
Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid kan trække dit samtykke tilbage.

0
Kurv: 0,00 Kr.
Søg her...
 
FRI FRAGT til pakkeshop i DK ved køb over 300 kr.

Jenny Jacket - PetiteKnit strikkekit

Jenny Jacket - strikkeopskrift fra PetiteKnit
  • På lager 
  • Lev. 2-6 hverdage
  • Vejl. 1.084,00
    Pris ved køb af 1 Stk,976,00  Kr.
  • Vælg størrelse
    Antal
    Køb
    Jenny Jacket som et PetiteKnit strikkekit med opskrift og garn i str. XS - 4XL. Cardiganen har en let oversize pasform og er strikket i særdeles smuk smockstrik med brede ribkanter i ærmer og nederst. Den strikkes med tre tråde, nemlig to tråde Sunday/Sunday PetiteKnit sammen med én tråd Tynd Silk Mohair fra Sandnes Garn.

    Jenny Jacket er udfordrende at strikke. Den strikkes fra neden og opefter. Kroppen strikkes frem og tilbage, og ærmerne strikkes rundt med Magic Loop-teknik eller på strømpepinde. Krop og ærmer samles, så der kan strikkes bærestykke, og halsåbningen dannes ved at strikke vendepinde øverst. Knapstolperne strikkes ud fra opsamlede masker langs forkanterne, og til sidst strikkes kanten i halsen. Ud over montering af knapper er der intet monteringsarbejde.

    Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL (4XL).

    Vælg størrelse, så din Jenny Jacket får ca. 12-15 cm i bevægelsesrum (positive ease). Cardiganens overvidde skal altså være dit faktiske brystmål plus ca. 12-15 cm.

    Mål:
    Overvidde: 97 (102) 107 (113) 118 (123) 134 (145) cm.
    Længde: 52 (52) 53 (59) 61 (61) 64 (64) cm.

    Strikkefastheden er 30 masker x 25-26 pinde smockmønster med tre tråde garn på pinde 4 = 10 x 10 cm.
    I ribstrik er strikkefastheden 28 masker x 27 pinde med tre tråde på pinde 3 ½ = 10 x 10 cm.
    Alle strikkefastheder måles efter vask og blokning.

    Strik som udgangspunkt på rundpind 3 ½ og 4 (60 og 80 og 100 eller 120 cm) samt på strømpepinde 3 ½ og 4 (eller benyt Magic Loop-teknik). Lav en strikkeprøve og justér evt. pindestørrelsen, indtil strikkefastheden passer.

    Garn:
    11 (12) 12 (15) 16 (16) 17 (18) nøgler Sunday/Sunday PetiteKnit fra Sandnes sammen med
    7 (7) 7 (8) 8 (8) 9 (10) nøgler Tynd Silk Mohair fra Sandnes.

    Den viste model er lavet i Sunday farve 2542 Camel sammen med Tynd Silk Mohair i farve 2543 Brunt sukker. Du vælger selv farve til din Jenny Jacket. Se farver her: Sunday, Sunday PetiteKnit og Tynd Silk Mohair.

    Der skal bruges 6 (6) 6 (7) 8 (8) 8 (8) knapper med en diameter på ca. 18 mm.

    Strikkekittet indeholder opskrift samt garn til den valgte størrelse. Bemærk, at prisen varierer efter størrelse.

    Vælg først størrelse. Vælg dernæst farve i de to garner.


    Del gerne denne side på dine sociale medier:
    Varenr.: 300520174566790