Håndfarvet garn

Klik for filtrering

Køb håndfarvet garn hos Citystoffer.dk

Her på siden finder du vores smukke udvalg af håndfarvede garn. Alle vores håndfarvede garner er unikke produkter, som kan du kan bruge til at skabe fortryllende nørklerier. Vi har håndfarvede garner fra blandt andet Lana Grossa og Knit by Moltrup.

Husk at hvert enkelt nøgle vil have sin unikke indfarvning, så der kan være let varians i hver farne - også ved de ensfarvede. Udforsk vores sortiment, og lad dig inspirere af de smukke farver.

Hvad er håndfarvet garn?

Med håndfarvning af garn åbner der sig en mængde muligheder - nye farvesammensætninger, farvevariationer og eksperimenterende teknikker. Det giver spændende garner lige fra de ensfarvede (med variationer undervejs) til de "plettede" til de mangefarvede. Garnerne er ofte lavet i uld eller mohair, der er yderst taknemmelige at arbejde med i farveprocessen.

Håndfarvet garn er farvet i mindre partier, men selv om to fed har været i samme farvebad, kan der sagtens være små forskelle fra det ene til det andet. En hel masse faktorer spiller ind, når garnet farves, fx placeringen i badet og små variationer i temperatur og i farvetid. Alle de faktorer gør, at håndfarvet garn altid er noget særligt, noget unikt. Og når man strikker af garnet, er det både et sjovt, spændende og forventningsfyldt projekt.

Håndfarvet garn leveres typisk i fed á 100 gram. Garn i fed bør altid vindes op i nøgler for at lette arbejdet under strikningen.  

Hvordan strikker man med håndfarvet garn?

Da alt håndfarvet garn kan variere fra fed til fed, bør man følge en særlig teknik, når man vil strikke fx en hel trøje i samme garn. Hvis man skal undgå at se overgange fra et garnnøgle til et andet, skal man strikke med to nøgler ad gangen. Det gør man ved at strikke to pinde (frem og tilbage) med det ene nøgle og derefter skifte til det andet nøgle på de næste to pinde. Og videre på den måde. Teknikken er næsten den samme, hvis man strikker rundt, men så kan man hele tiden skifte garnnøgle efter én runde. Begge fremgangsmåder gør, at farvevarians fra nøgle til nøgle ikke bliver synlig.

Vask af garn

Håndfarvet garn kræver altid lidt ekstra opmærksomhed, når det skal vaskes. Vask det separat første gang, for der kan være en smule overskudsfarve. Vask det i hånden med et godt uldvaskemiddel. Hæng ikke det vaskede tøj op, men lad det tørre liggende og bredt ud, fx. på nogle håndklæder.