Snitmønstre

Køb snitmønstre hos Citystoffer.dk

På denne side har vi samlet et stort udvalg af de smukkeste snitmønstre fra nogle af de helt store mærker. Du finder blandt andet snitmønstre til babyer, drenge, piger og damer i mange forskellige former og størrelser. Fælles for alle symønstrene er, at de har en god syvejledning, som er nemme at gå til. Siden er både henvendt til dig, som elsker at udfolde og udfordre sin kreative side med syning, og til dig som blot leder efter et nyt snitmønster til dit nye sy-projekt. På siden finder du snitmønstre fra Onion Collection, Onion Kids Wear og MiniKrea, samt hele sy-magasiner fra FibreMood. God fornøjelse med dit næste syprojekt.

Snitmønstre fra Onion

Onions snitmønter kollektion er kendetegnet ved en skandinavisk stil til damer og børn. Snitmønstrene følger tidens trends, og den simple nordiske stil skinner igennem. Onions mønstre indeholder en let udførlig sy-og klippevejledning, hvor brugervenligheden er i højsædet. Hos Citystoffer.dk forhandler vi kollektionerne Onion Collection til kvinder og Onion Kids Wear til børn i alderen 6 måneder til 13 år. Alle mønstre indeholder et kartonomslag med udførlig klippe - og syinstruktion, samt et mønsterark i fuld størrelse, som tegnes over på mønsterpapir. 

Snitmønstre fra MiniKrea

MiniKrea er et designkoncept, der skaber mønstre til børnenes garderobe. Mønstrene bliver udviklet med henblik på, at de skal være enkle, inspirerende og lige til at gå til. Derfor vil et snitmønster fra MiniKrea være et godt startprojekt for dig, der lige er startet med at sy. Minikreas stil er en kombination af minimalisme og en nyfortolkning af klassisk børnetøj. Det overflødige er skåret væk, så stilen fremstår med et rent og enkelt udtryk, hvor den gode pasform er i fokus. Da enkeltheden er fremtræden, er MiniKreas modeller nemme at variere, så du kan sy og skabe kreationer med dit helt eget præg i designet. Alle mønstrene er trykte papirmønstre - miljørigtigt produceret efter standarderne for Svanemærket. Hver mønsterpakke indeholder et mønsterark i fuld størrelse og en grundig syinstruktion. Alt er på dansk, men der er vedlagt oversættelser, for MiniKreas succes er i dag ikke kun dansk, men international.

FibreMood sy-magasin

FibreMood er et belgisk sy-magasin, hvor mode og nye tendenser er i fokus. Fibremood sy-magasinerne er til dig, der syr selv, og som ønsker et moderne look. Modellerne kan varieres i mange forskellige versioner og findes til kvinder i størrelserne XS-XXXL.

FibreMood er et magasin, der har eksisteret siden 2018, og bag produktionen står et lille team, der har det at sy som en lidenskab. De ser det som livsstil og passion og hører til dagligt hjemme i Gent i Belgien. Magasinet udgives på flere sprog, og alle vores magasiner er på engelsk. På siden for FibreMood magasiner finder du magasinerne 14 til 21, som indeholder de fineste modeller. Du finder blandt andet toppe, bukser, nederdele, kjoler og meget andet. Fælles for samtlige designs er, at de kan varieres og tilpasses på flere måder, så du får dit helt eget design. Der er udførlig syvejledning og snitmønster til hver enkel model, og du kan finde en udviddet syvejledning tilhørende de forskellige symønstre på Fibremoods hjemmeside.