Vendela Kirsebom har en lang karriere som model og tv-stjerne. Hun har en norsk mor og en genfunden tyrkisk far. Sandnes Garn har indgået et samarbejde med hende, og det har foreløbig resulteret i dette hæfte med to opskrifter til en genser (sweater) og en jakke (cardigan).
Både genser og jakke er lavet i seks forskellige farvesammensætninger, og de strikkes som udgangspunkt i Alpakka fra Sandnes på pinde 3œ. Sandnes angiver strikke-sværhedsgraden som NEM for begge modeller.
Som garnalternativer foreslår Sandnes fem andre garner, nemlig Mandarin Medi (bomuld), Duo (bomuld og uld) eller uldgarnerne Smart, Merinould eller Peer Gynt.
Sandnes præsenterer Vendela sådan her:
"Vendela har indlagt både kreativ nerve og lidt af sin personlige historie i tøjet. Mønsterborten er inspireret af det antikke tværkulturelle symbol på en hånd - som en strikket kæde af lykke, beskyttelse, kærlighed og styrke. Symbolet minder Vendela om hendes far, der gav hende en halskæde med denne hånd, da de mødtes for første gang i hans hjemland Tyrkiet for et par år siden. "Han sagde, at det ville beskytte mig, og jeg vil give denne gave videre. For mig er genseren en hyldest til kvinder, der tager verden i stiv arm, ledet af hjertet," siger Vendela. Hun har allerede prydet forsiden af ??fransk Vogue, poseret i en sølvskinnende badedragt på forsiden af ??Sports Illustrated og har haft en international karriere som supermodel. Nu har Sandnes Garn inviteret Vendela med til den franske Riviera, hvor hun viser sin tidløse skønhed, et kvart århundredes erfaring som model og et og andet Bardot-trick. Hun viser, hvordan vi bruger strik lige så godt om sommeren som resten af ??året."
Både Vendela-genseren og Vendela-jakken findes i 6 størrelser:
XS (S) M (L) XL (XXL)
Garnforbruget er 10-15 nøgler Alpakka.