Sweateren strikkes oppefra og ned i rib med dobbelt tråd Tynn Peer Gynt.
Opskriften sælges kun ved køb af Sandnes garn.
Om produktet
Der slåes først masker op til bagstykket, som strikkes frem og tilbage med vendepinde for at forme skrå skuldre, inden der strikkes ned til under ærmerne.
Derefter strikkes der masker op langs skuldrene til venstre og højre side af forstykket. Skuldrene formes med vendepinde, og der slås masker op mod halsen. Forstykkerne strikkes sammen, når der er en lang nok slids til lynlåsen. Fra under ærmerne strikkes for- og bagstykke sammen til fuld længde, inden der afsluttes med en ribkant.
Halskanten strikkes til sidst i rib frem og tilbage. Der strikkes vendepinde i venstre og højre side af halskanten, så den er højere foran end bagpå. Kanten bukkes ned mod vrangsiden, og der strikkes frem og tilbage med indtagninger langs forkanten, så den følger den dybere halsudskæring. Der strikkes masker op langs forstykkernes sider, hvor lynlåsen skal monteres. Lynlåsen sys fast til sidst.
Hele sweateren strikkes med 2 tråde. Strik med to forskellige farver for en meleret effekt.
Vejledende pinde: Pind nr. 3, pind nr. 3½, pind nr. 4
Strikkefasthed: 21 masker = 10 cm
Tilbehør: 30 cm lynlås eller ønsket længde
Størrelser:
XS (S) M (L) XL (2XL-3XL) 4XL-5XL
Overvidde:
107 (114) 122 (130) 137 (145) 153 cm
Hel længde:
60 (66) 68 (70) 72 (74) 76 cm
Ærmelængde
53 (53) 53 (53)53 (53) 53 cm
Garnforbrug:
6 (7) 8 (9) 10 (10) 11 nøgler Tynn Peer Gynt ( Skoggrønn 8082)
6 (7) 8 (9) 10 (10) 11 nøgler Tynn Peer Gynt (Mørk grønnmelert 9572)
Sværhedsgrad: **** Rutineret