Susans Cardigan - opskrift fra CaMaRose
Susans Cardigan er en opskrift fra CaMaRose. Den strikkes med to tråde i garnet Midnatssol eller Månestråle, begge fra CaMaRose.
Cardiganen strikkes fra oven på rundpind frem og tilbage. Først en ribkant i halsen. Dernæst smock-strikning på bærestykket. Nedad forsættes med glatstrik, og kroppen afsluttes med en rib. Ærmerne kan være lange og smalle, eller de kan være 3/4 lange, eller de kan være korte.
Opskriften til Susans Cardigan er lavet i størrelserne XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL.
Færdige mål:
Brystmål: Ca. 86 (93) 100 (109) 119 (128) 140 cm.
Længde: Ca. 52 (53) 54 (55) 56 (58) 59 cm.
Strikkefastheden er 17 m x 25 p = 10 x 10 cm med to tråde i glatstrik på pinde 4 ½.
Benyt som udgangspunkt rundpind 4 (mindst 60 cm) til ribkant i halsen. Benyt rundpind 4½ (mindst 80 cm) til bærestykket og underdelen. Benyt rundpind 4 ½ (40 cm) eller strømpepinde 4 ½ til ærmerne. Hvis strikkefastheden ikke passer, så justér ved at vælge lidt tyndere eller tykkere pinde.
Garnforbrug:
7 (8) 8 (9) 9 (10) 11 nøgler Midnatssol eller Månestråle fra CaMaRose.
Køb opskriften til Susans Cardigan sammen med garn dertil. Eller køb sweateren som et strikkekit med opskrift og garn efter eget valg og i selvvalgt farve (se nedenfor).
