MEIDA mellemfoer er et nyt high tech-materiale, der yder en fantastisk termoisolering. Vælg mellem MEIDA 50 og MEIDA 120.
MEIDA mellemfoer er let, tyndt og blødt, og MEIDA bliver ikke fugtigt eller klumper sammen. Det er rigtig behageligt at gå i.
Begge udgaver af MEIDA vejer meget lidt (henh. 50 og 120 g pr. kvm. ), og tøjet vil ikke føles meget forskelligt fra tøj, uden isolering. Til gengæld vil man mærke det på temperaturen, for MEISA isolerer mod kulde som to uldne trøjer! Med MEIDA får man ikke en fornemmelse af at svede indelukket, for kroppen ånder godt gennem stoffet.
Brug MEIDA som indlæg i jakker, frakker, bukser, nederdele, skjorter, skitøj, handsker, tæpper, soveposer osv.
Kvaliteten er specielt opbygget af microfibre fra 100 % polypropylen, og den er patenteret. MEIDA er desuden Oekotex-certificeret og indeholder således ingen skadelige stoffer.
Bredden er 150 cm. Krympning ca. 3 %. Farve: Hvid.
Vask ved maks. 40 grader.
Tåler strygning ved laveste temperatur. Bemærk, at MEIDA har et smeltepunkt ved ca. 120 grader. Overskrides den temperatur, ødelægges materialets fine fibre.