Fuzzy Cardigan – en klassisk jakke til garderoben
En tidløs cardigan er et must-have i enhver garderobe. Denne er strikket i et garn, der hverken fælder eller kradser – og den er både blød og lækker at have på. Jakken kan nemt forlænges, hvis du ønsker det – husk blot at justere garnmængden.
Dette strikkekit indeholder garn og strikkeopskrift. Knapper tilkøbes.
Garn: Basta fra Lana Grossa; 50 % merinould, 50 % polyamid, 50 g / 100 m
Størrelser: S (M) L (XL) XXL
Mål på den færdige cardigan:
Overvidde: 98 (109) 120 (128) 138 cm
Fuld længde: ca. 54 (55) 57 (58) 60 cm
Ærmelængde: ca. 42 cm
Garnforbrug:
Basta, lyseblå nr. 17: 350 (400) 450 (500) 550 g
Pinde:
Rundpind 80 cm nr. 4,5 og nr. 6
Rundpind 40 cm nr. 6
Strømpepinde nr. 4,5
Strikkefasthed:
15 masker x 21 pinde glatstrik på pind nr. 6 = 10 x 10 cm
Tilbehør:
7 (7) 8 (8) 9 knapper á ca. 8–9 mm
Evt. en kæde til halskanten
Kort beskrivelse af arbejdet:
Cardiganen strikkes frem og tilbage på rundpind, nedefra og op med åbning midt foran. Ærmerne strikkes oppefra og ned ved at samle masker op. Til sidst samles masker op langs forkanterne og rundt i halsen, og der lukkes af med i-cord. Der laves ikke knaphuller – knapperne lukkes direkte i maskerne i højre forkant. Du kan give jakken dit eget præg – fx har designeren brugt et gammelt halskæde som pynt langs halskanten.