Strikkekit til MY BOHEMIAN JUMPER fra NORgard.
My Bohemian Jumper er en kort, afslappet sommer-jumper med dybe raglanærmegab, faconstrikket krop og ærmer, og strukturgarnet giver jumperen et moderne Boheme Look! Jumperen strikkes oppefra og ned. Først strikkes halsen, dernæst formes halshullet med vendepinde, samtidig med at der strikkes raglanudtagninger. Krop og ærmer deles og strik- kes rundt. Faconen på både krop og ærmer dannes ved først at strikke udtagninger og der- efter indtagninger.
Dette strikkekit indeholder garn fra Gepard og fysisk strikkeopskrift fra NORgard.
STØRRELSER:
XS (S) M (L) XL (2XL)
Størrelserne svarer til en overvidde på: 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) cm
MÅL:
Overvidde (målt under det dybe ærmegab): ca. 96 (102) 108 (114) 120 (126) cm Bevægelsesvidde (positive ease): 11-16 (12-17) 13-18 (14-19) 10-20 (6-16) cm
Længde (målt fra skulderpunkt og ned til kanten på forstykket): 51 (52) 53 (54) 55 (56) cm Ærmelængde (målt fra ærmegab og ned): ca. 30 (31) 32 (33) (34) (35) cm
MATERIALER:
600 (650) 650 (700) 750 (800) g Cotton Waves fra Gepard garn (50 g = 60 m)
STRIKKEFASTHED 10x10 cm:
15 m x 24 p på pind 5 mm i glatstrik
VEJLEDENDE PINDE:
4 mm rundpind (40 cm). 5 mm rundpind (40, 60, 80 cm).
STRIKKEPRØVE:
Vi anbefaler at lave en strikkeprøve med vejledende pinde og garn. Vask strikkeprøven og mål strikkefastheden ved at tælle hvor mange masker x pinde, der er på 10x10 cm.
Hvis maskeantallet afviger, kan du prøve at gå en halv eller hel pindestørrelse op eller ned. Målene på jumperen gælder kun, hvis strikkefastheden overholdes.
Garn til strikkeprøven er inkluderet i ovenstående mængder.