Endelig har vi en opskrift på en Nordic Mix-sweater til børn!
Dette strikkekit indeholder garn og fysisk strikkeopskrift på dansk.
Denne sweater har samme konstruktion som voksenversionen fra Fremstrikk 2023. Børnesweateren strikkes i Finull, som giver et lettere og tyndere strik – perfekt til aktive børn. Finull er lavet af 100% norsk uld på Raumas fabrik.
Nordic Mix Mini har en rummelig og lige pasform, der giver den et cool look. Sweateren har rå kanter uden ribkanter, hvilket skaber et enkelt og rent udtryk.
Sweateren strikkes rundt nedefra og op efter diagram. Skuldrene samles ved at lukke af på skift fra for- og bagstykke. Derefter samles masker op til halsen, som strikkes rundt. Ærmegabene klippes op, men først sikres klippemaskerne med hæklede eller syede kanter, så arbejdet ikke løber. Til sidst samles masker op rundt om ærmegabet, og ærmerne strikkes oppefra og ned.
Størrelser:
-
2-3 år:
Omkreds: 70 cm, Længde: 35 cm, Ærmelængde: 22 cm
-
4-5 år:
Omkreds: 75 cm, Længde: 38 cm, Ærmelængde: 25 cm
-
6-7 år:
Omkreds: 82 cm, Længde: 40 cm, Ærmelængde: 28 cm
-
8-9 år:
Omkreds: 87 cm, Længde: 44 cm, Ærmelængde: 32 cm
-
10-11 år:
Omkreds: 92 cm, Længde: 46 cm, Ærmelængde: 36 cm
-
12 år:
Omkreds: 96 cm, Længde: 48 cm, Ærmelængde: 40 cm
Garnmængde:
2-3 (4-5) 6-7 (8-9) 10-11 (12) år
Farve 1:
2 (3) 3 (4) 4 (5)
Farve 2:
2 (3) 3 (4) 4 (5)
Strikkefasthed:
24 m x 30 p = 10 x 10 cm i mønster på pind nr. 3 Det anbefales at strikke en strikkeprøve på rundpind, da man således opnår det mest akkurate resultat. Det er vigtigt at overholde strikkefastheden, da arbejdet ellers ikke får de anførte mål.
Pinde:
Rundpind nr. 3 (40 + 60-80 cm, plus strømpepinde, medmindre der strikkes med magic loop teknik)
Den røde er i farvene: Natur 401 og Rød 424
Den blå er i farverne: Natur 401 og Blå 437
Den grå er i farverne: Natur 401 og Mørk grå Melert 405