Strikkekit til Novice Slipover.
Sværhedsgrad: ★ (1 ud af 5)
Dette strikkekit indeholder Peer Gynt og Tynn Silk Mohair fra Sandnes, samt fysisk strikkeopskrift fra PetiteKnit.
Novice Slipover strikkes oppefra og ned i glatstrik. Først strikkes rygstykket, og derefter samles der masker op i rygstykkets opslagskant for at danne skuldre, der fortil samles for at danne forstykket. Ryggen og forstykket samles under ærmegabet for at danne kroppen, som strikkes rundt på rundpind. Langs halsåbning og ærmegab strikkes der til sidst ribkanter. Der er hjælpevideoer til alle trin i opskriften her på siden.
Størrelsesguide
Novice Slipover bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 15 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til brystmål på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S, der har overvidden 105 cm. Dette vil give et bevægelsesrum (positive ease) på 15 cm i nævnte eksempel.
Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Slipoverens mål: Overvidde: 95 (100) 105 (109) 114 (120) 131 (140) 151 (160) cm
Længde: 49 (53) 55 (57) 58 (60) 62 (64) 66 (68) cm målt midt bag inkl. ribkant i halsen
Strikkefasthed: 17 masker x 25 pinde i glatstrik på pind 5 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning
Vejledende pinde: Rundpind 5 mm (60, 80 eller 100 cm), rundpind 4,5 mm (40 og 80 cm), rundpind 4 mm (40 cm)
Materialer: : 400 (400) 450 (450) 450 (500) 500 (550) 600 (600) g Peer Gynt fra Sandnes Garn (100 g = 91 m) strikkes sammen med 75 (75) 100 (100) 100 (100) 125 (125) 125 (125) g Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m).
Den grå Novice Slipover er strikket i Pelsuld 5,5/2 fra Hjelholt Uldspinderi.