Strikkekit til Ppoppo Sweater fra Aegyoknit.
Strikkekittet indeholder garn og printet opskrift.
Navnet Ppoppo betyder ‘kys’ på koreansk, hvilket i høj grad understreger det legende udtryk i strukturen og muligheden for at bruge alverdens farver. Ppoppo kommer med en masse små fine detaljer, som vil gøre den til en fryd at have på pindene! Strikkes den i originalgarnet, vil man opnå den helt fantastiske følelse af draperet luksus og loddenhed pga. tyngden i alpacaulden og den lodne kidmohair. Sweateren strikkes oppefra- og ned, med vendepinde i halsen for at skabe en bedre pasform. Sweateren er monteringsfri.
STØRRELSER OG MÅL
1 (2) 3 (4)
Overvidde ca.: 96 (108) 124 (131) cm
Mål bag (inkl. rib): 60 (64) 66 (66) cm
Modellen på billederne måler 80 cm i overvidde, og har en str. 1 på, hvilket giver en rørlig vidde på ca. 16 cm. Mål dig selv inden du vælger størrelse – du skulle gerne have et bevægelsesrum der er minimum 8-12 cm, alt efter hvor løs du ønsker sweateren skal være.
GARN OG STRIKKEFASTHED
Gepard Garn:
450g (500g) 600g (650g) Pura Lana (50g / 115 m, 50% blød alpaca, 50% blød uld)
holdt sammen med …
125g (150g) 175g (175g) Kid seta/Kid seta tweed (25g / 210 m, 70% super sid mohair, 30% silke) Kid seta kan erstattes med en tråd Cashmere Lace, for at opnå en helt krads fri version: 75g (100g) 125g (150g) Cashmere Lace (25g / 350 m, 100% Cashmere) Dette strikkekit er med Kid Seta.
Strikkefasthed: 17 m x 26 p = 10 x 10 cm i dobbelt perlestrik på p 4,5 mm, efter vask.
** Vær opmærksom på at dobbelt perlestrik gerne giver sig, og det er derfor vigtigt at du blokker sweateren til de korrekte mål efter vask **
Vejledende pinde:
Rundpind 3 mm (40 og 80 cm)
Rundpind 4,5 mm (40 og 80 cm)
Farver vist på billederne.
Pink version: Pura Lana col. Candy (432) og Kid seta col. Ultrapink (1108