Super Selene Sweater Strikkekit af Anne Ventzel str. 1
SUPER SELENE er en blød og rummelig sweater med et fremtrædende mønster over bærestykket. Der slås op med italiensk opslag og strikkes en halskant i drejet rib. Derefter strikkes flerfarvestrik ned over bærestykket. For at skabe rummelighed og god pasform over ryggen, strikkes der vendepinde inden arbejdet deles til ærmer og krop.
Hvis du ønsker at lette lidt på sværhedsgraden, kan den italienske opslagning erstattes af en almindelig opslagning. Vær dog opmærksom på, at den ikke bliver for stram. Ligeledes kan den italienske aflukning også erstattes af en almindelig aflukning.
Størrelser
Størrelser: 1 (2) 3 (4) 5
Overvidde: 112 (120) 130 (138) 148 cm
Længde (mørk udgave): 66 (67) 68 (69) 70 cm
Længde (lys udgave): 48 (49) 50 (51) 52 cm
Ærmelængde: 39 (39) 40 (40) 41 cm
Ærmevidde: 43 (43) 44 (44) 46 cm
Det er forskelligt, hvor meget rørlig vidde man kan lide at have i sit tøj. Prøv eventuelt at måle på nogle af dine favorit trøjer. Det kan være en hjælp til at vælge den rette størrelse for dig.
Jeg har 29 cm i rørlig vidde i min SUPER SELENE.
Vejledende pinde
5 mm og 5,5 mm rundpinde (40, 60, 80 og 100/120 cm)
Evt. en lige 5 mm pind til italiensk opslag
NOTE: I opskriften angives en 0,5 cm tykkere pindestørrelse når der strikkes flerfarvestrik, end der anvender når der strikkes ensfarvet glatstrik. Dette skyldes, at det er min erfaring, at jeg på denne måde opnår samme strikkefasthed i henholdsvis det flerfarvestrikkede mønster og i den ensfarvede glatstrik. Det er dog forskelligt fra person til person, om strikkefastheden ændrer sig når der strikkes med to farver. Husk derfor, at det er en god ide, at lave en strikkeprøve inden du går i gang med sweateren.
Strikkefasthed
18 m x 27 p i ensfarvet glatstrik på p 5 mm = 10 x 10 cm
18 m x 22 p i mønster på p 5,5 mm = 10 x 10 cm
Materialer
Fv A: 500 (550) 550 (600) 650 g Puno fra Gepard Garn (68 % baby alpaka, 10 % merinould, 22 % p.a.; 110 m/50 g)
Fv A: 150 (150) 150 (175) 175 g Kid Seta fra Gepard Garn (70% super kid mohair, 30% shappe silk; 210 m/25 g)
- de to tråde holdes sammen
Fv B: 100 (100) 100 (100) 100 g Puno fra Gepard Garn (68 % baby alpaka, 10 % merinould, 22 % p.a.; 110 m/50 g)
Fv B: 25 (25) 25 (25) 25 g Kid Seta fra Gepard Garn (70% super kid mohair, 30% shappe silk; 210 m/25 g)
- de to tråde holdes sammen