Klassisk Smock Cardigan - L
Klassisk Smock Cardigan er et PetiteKnit strikkekit i str. S-XXL. En meget smuk cardigan med smock på for og bagstykke, glatte raglanærmer og knaplukning foran. Den strikkes i Lamauld fra CaMaRose.
Cardiganen strikkes fra neden og opefter. For oven strikkes vendepinde, så der dannes udskæring til halsen. Kroppen strikkes frem og tilbage - først rib, så i smock. Ærmerne strikkes rundt i glatstrik på strømpepinde eller i magic loop. Foran samles der masker op til knappestolperne.
Størrelser: S (M) L (XL) XXL.
Brystvidde: 87 (92) 103 (108) 114 cm.
Længde: 56 (60) 64 (67) 71 cm.
Strikkefasthed: Smockstrikmønster: 30 m x 24 pinde = 10 x 10 cm, ribstrik: 28 m x 27 pinde = 10 x 10 cm, glatstrik: 22 m x 27 pinde = 10 x 10 cm.
Vejledende pinde: Rundpind 4,0 mm og 4,5 mm (80 - 100 samt 120 cm); strømpepinde 4,0 mm og 4,5 mm (hvis ærmerne ikke strikkes med magic loop). Gå en hel eller halv pindstørrelse op eller ned, hvis strikkefastheden ikke passer.
Materialer: 10 (12) 14 (15) 17 nøgler Lamauld.
Desuden skal der bruges 7 (7) 8 (8) 8 knapper med en diameter på 18 mm.
Strikkekittet indeholder opskrift og garn til den valgte størrelse. Bemærk, at prisen varierer efter størrelse.
Vælg først størrelse. Vælg dernæst farve.
