MiniKrea mønster 66220 - Raglan T-shirt.
Skøn raglan T-shirt til både mænd og børn. T-shirten har rund hals og korte ærmer, og den har en behagelig og populær medium pasform. Med mønsteret følger forslag til variationer af T-shirten ud over basismodellen.
Størrelser: Børn i alderen 2-16 år (92-170 cm). Mænd i str. XS-XXL.
Benyt strikkede stoffer i tynd eller medium kvalitet.
Til en børne-T-shirt skal der alt efter størrelse bruges 50-120 cm stof i bredden 140 cm. Til mænd skal der alt efter størrelse bruges 120-140 cm stof i bredden 140 cm.
Ud over stof skal der bruges 55 cm ribstof i bredden 10 cm - uanset størrelse.
Mønsteret til sættet består af et mønsterark i fuld størrelse og af syinstruktion. Sværhedsgraden er "nem".