Strikkekit til Darcy Blouse.
Darcy Blouse har raglanærmer med en særlig skulderdetalje, der både bidrager til blusens karakter og sikrer en god pasform. Ærmeindtagningerne er placeret på ærmets overside, hvilket skaber en skulpturel og markant silhuet.
Du kan finde relevante videoer til denne opskrift nederst på siden.
Dette strikkekit indeholder garn og fysisk strikkeopskrift.
Størrelser
(XXS) XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Blusens mål
Overvidde: (84) 90 (95) 99 (107) 114 (124) 133 (141) 150 cm
Længde*: (47) 48 (49) 50 (52) 53 (55) 56 (57) 59 cm
Garn og garnforbrug
Sandnes Garn Sunday (100% merinould, 50 g = 235 m) strikket sammen med
Sandnes Garn Tynn Silk Mohair (57% mohair, 28% silke, 15% uld, 25 g = 212 m).
Sunday, Mocha Mousse 3342: (200) 250 (250) 250 (250-300) 300 (300) 300 (350) 350 g
Tynn Silk Mohair, Mocha Mousse 3342: (100) 125 (125) 125 (125-150) 150 (150) 175 (175) 175 g
Vejledende pinde
Rundpinde 3 mm (40 cm).
Rundpinde 3,5 mm (80 cm).
Rundpinde 4 mm (40 og 80 cm).
Strømpepinde 3 mm (medmindre du bruger magic loop metoden).
Strikkefasthed
21 m x ca. 28 p glatstrik med begge tråde = 10 x 10 cm på p 4 mm.
Konstruktion
Darcy Blouse strikkes oppefra. Der strikkes vendepinde øverst for at danne halsudskæringens facon, og samtidig strikkes raglanudtagninger samt skulderudtagninger midt på ærmet. Når alle udtagninger er strikket, hviler ærmemaskerne og kroppen strikkes færdig rundt. Derpå strikkes halskanten og til slut strikkes ærmerne færdige rundt.
Valg af størrelse
Darcy Blouse er tænkt til at have et bevægelsesrum på ca. 5-10 cm. Her er den vist med et bevægelsesrum på 10 cm. Find din personlige overvidde ved at måle dig om brystet (eller overkroppens største mål). Se derefter på målene først i opskriften (dette er blusen færdige mål). Bevægelsesrum (positive ease) er forskellen mellem dit personlige mål og blusens mål. Er din overvidde f.eks. 94 cm, vil en str. M give dig et bevægelsesrum på 5 cm (99 cm – 94 cm = 5 cm).