Ellens Legesæt - PetiteKnit strikkekit

Fra 113,40 kr.


Ellens Legesæt er et PetiteKnit strikkekit i str. 0-24 mdr. Sættet består af en cardigan og et par blebukser.

Cardiganen i Ellens Legesæt strikkes med et enkelt hulmønster på rundpind (60 eller 80 cm) frem og tilbage. Den strikkes oppefra og nedefter og kan evt. laves i glatstrik, hvis det foretrækkes.

Blebukserne strikkes også oppefra og nedefter på rundpind. I livet strikkes en løbegang, hvor der kan trækkes en blød elastik.

Ellens Legesæt findes i størrelserne 0-2 (2-4) 4-6 (6-9) 9-12 (12-18) 18-24 mdr.

Cardigan:
Overvidde: 43 (46) 50 (52) 54 (56) 60 cm.
Længde: 21 (25) 27 (29) 31 (33) 35 cm.

Blebukser:
Livvidde: 38 (42) 44 (46) 48 (50) 52 cm.

Strik som udgangspunkt på rundpinde 2 ½ og 3 (40 og 60-80 cm) samt strømpepinde 2 ½ og 3.

Strikkefastheden er 28 masker x 38 pinde i glatstrik på pind 3 = 10 x 10 cm. Lav en strikkeprøve og justér evt. pindestørrelsen, indtil strikkefastheden passer.

Garnforbruget er 2 (2) 3 (3) 3 (4) 4 nøgler garn I Esther uld/bomuld.

Desuden skal der bruges 8 knapper.

Strikkekittet indeholder opskrift og garn til den valgte størrelse. Bemærk, at prisen varierer efter størrelse.

Vælg først størrelse. Vælg dernæst farve.