Siri Cardigan junior er et overskueligt projekt med snoninger. De få, men velplacerede, snoninger er nemlig kombineret med et lille nemt mønster i dobbelt perlestrik, der bliver fint og fyldigt i både blowgarn og i en kombination af uld og mohair. Siri Cardigan junior har en snoning midt på hvert ærme og to snoninger på hvert forstykke. Ryggen er strikket udelukkende i dobbelt perlestrik.
Dette er en fysisk strikkeopskrift og den sælges KUN ved køb af garn.
Størrelser
(2-3) 4-5 (6-7) 8-9 (10-11) 12-13 år
Cardiganens mål
Overvidde: (76) 82 (87) 95 (100) 105 cm
Længde*: (34) 38 (41) 45 (48) 51 cm
Garn
Sandnes Garn Poppy (50% superfine alpaka, 35% bomuld, 15% merinould, 50 g = 110 m).
Garnforbrug, Poppy
Lys marsipan 2310: (300) 300 (350) 350 (400) 400 g
Vejledende pinde, Poppy
Rundpinde 4 og 5,5 mm (40 og 80 cm).
Strømpepinde 4 mm. Strømpepinde 5,5 mm til de mindste str.
Hvis du bruger magic loop, behøver du ikke strømpepinde.
Knapper
(5) 5 (5) 5 (5) 6 stk., ca. (20) 20 (20) 22 (22) 22 mm.
Strikkefasthed:
Poppy: 15,5 m x ca. 26 p db. perlestrik = 10 x 10 cm på p 5,5 mm.
Målt efter vask.
Konstruktion
Strikkes oppe fra og ned. Forkanter og halskant strikkes til slut. Først tages ud til raglan og forstykkernes halsudskæring formes vha. vendepinde. Derpå strikkes raglanudtagninger, hvorefter krop og ærmer strikkes færdig for sig. Ærmerne strikkes rundt. Der sker meget i begyndelsen af denne opskrift! Halsudskæringen skal dannes, raglanudtagningerne skal placeres, og samtidig skal mønstrene implementeres. Men lad dig ikke slå ud, for når først mønstrene er inddelt og udtagningerne placeret, er det lige ud ad landevejen at strikke Siri Cardigan junior.
Valg af størrelse
Størrelserne (2-3) 4-5 (6-7) 8-9 (10-11) 12-13 år svarer til en personlig overvidde på cirka (54) 57 (62) 66 (71) 77 cm. Vælg den størrelse, hvor overvidden passer barnet bedst. Det er nemt at regulere længden på krop og ærmer, da trøjen strikkes oppefra. Siri Cardigan junior er tænkt til at have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 20-25 cm. Den har en rummelig facon, der er tænkt til at kunne passe længe.
Siri Cardigan junior er vist her med et bevægelsesrum på ca. 22 cm. Find barnets overvidde ved at måle det om brystet (eller overkroppens største mål). Se derefter på målene først i opskriften (dette er trøjens færdige mål). Bevægelsesrum (positive ease) er forskellen mellem det personlige mål og trøjens mål. Er barnets overvidde f.eks. 61 cm, vil en str. 6-7 år give et bevægelsesrum på 25 cm (87 cm – 62 cm = 25 cm).
*Den angivne længde er målt midt bag, ekskl. halskanten.