Scotty Sweater - strikkeopskrift fra PetiteKnit

50,00 kr.


Stk

Scotty Sweater er en strikkeopskrift fra PetiteKnit i str. XS - XL. Sweateren strikkes fra oven og nedefter i glatstrik med 3 tråde garn.

Bagstykke, skuldre, forstykke og krop strikkes først. I armåbninger samles der masker op, så der kan strikkes kuppelærmer, der får en let balloneffekt ned til håndledsribben. I halsåbningen samles der masker op, så der kan strikkes en halsrib, der derefter bukkes om og sys fast på vrangsiden sammen med en tynd elastiktråd. Andet monteringsarbejde er der ikke.

Til sidst broderes sweaterens ternmønster med maskesting.

Scotty Sweater findes i str. XS (S) M (L) XL.

Mål:
Overvidde: 94 (99) 103 (113) 122 cm.
Længde: Målt midt bag inkl. ombukket ribkant i nakken 56 (58) 60 (64) 66 cm.
Ærmelængde: 46 (47) 48 (49) 50 cm.
Ærmegabshøjde: 22 (23) 24 (25) 26 cm.
Ærmevidde øverst: 33 (34) 35 (37,5) 40 cm.

Vælg den rette størrelse:
Vælg en størrelse, der har en overvidde på ca. 10 cm mere end dit brystmål. De fem størrelser svarer således til brystmål på ca. 85 (90) 95 (100) 110 cm.

Strikkefastheden er 17 masker x 24 pinde i glatstrik på pind 5 = 10 x 10 cm. Strik som udgangspunkt på rundpinde 5 (40 cm), på rundpinde 5 (80-100 cm) samt på strømpepinde 4 ½. Lav en strikkeprøve og justér evt. pindestørrelsen, indtil strikkefastheden passer.

Garnforbrug:
Scotty Sweater strikkes i 3 tråde garn, nemlig én tråd med uld sammen med 2 tråde silk mohair. Der er flere muligheder:

Den ene tråd kan fx være Tynd Lamauld fra CaMaRose (4 (4) 4 (5) 5 nøgler) eller Ellen fra Permin (3 (3) 3 (3) 4 nøgler).

De to tråde i silk mohair kan fx være Tynd Silk Mohair fra Sandnes eller Angel fra Permin eller Silkhair fra Lana Grossa: 7 (8) 8 (9) 10 nøgler.

Til tern-broderiet skal der bruges nogle rester af samme garn i de farver, du foretrækker.

Køb opskriften til Scotty Sweater sammen med garn.