Stockholmsweater - strikkeopskrift fra PetiteKnit

50,00 kr.


Stk

Stockholmsweater er en strikkeopskrift fra PetiteKnit i str. XS - XL. Sweateren strikkes i to tråde tyndt garn af mohair og silke.

Stockholmsweateren strikkes fra oven og nedefter. Først øverste del af ryggen, så skuldre, så krop og dernæst ærmer. Til sidst strikkes en ribkant langs halsåbningen. Den ombukkes og sys fast, men ud over det er sweateren monteringsfri.

Størrelser: XS (S) M (L) XL

Stockholmsweaterens mål:
Overvidde: 100 (105) 110 (115) 125 cm.
Længden målt midt bag inkl. ombukket ribkant i nakken: 54 (56) 58 (62) 65 cm.

NB: Stockholmsweateren bør have en fri bevægelighed på ca. 15 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne svarer til brystmål på omtrent 85 (90) 95 (100) 110 cm.
Tag dit eget mål, før du vælger den størrelse, du vil strikke.

Strikkefastheden er 21 masker x 31 pinde i glatstrik på pind 4 = 10 x 10 cm. Strik som udgangspunkt på rundpind 4 og 3 ½ (80-100 cm), rundpind 3 (40 cm) og strømpepinde 4 og 3 ½. Lav en strikkeprøve og justér evt. pindestørrelsen, indtil strikkefastheden passer.

Stockholmsweateren strikkes med dobbelttråd, og det kan være fx Angel fra Permin eller Tynd Silk Mohair fra Sandnes eller Silkhair fra Lana Grossa.

Garnforbrug:
8 (9) 10 (11) 13 nøgler garn.

Køb opskriften sammen med garn. Bemærk, at modellen også findes som færdigt strikkekit med opskrift og garn - se nedenfor.