Ingen Dikkedarer Sweater - strikkeopskrift fra PetiteKnit

50,00 kr.


Stk

Ingen Dikkedarer Sweater er en strikkeopskrift fra PetiteKnit i voksenstr. XS - XXXL. Det er en rigtig klædelig og feminin raglansweater, der er en smule oversize, men hvor de brede ribkanter ved hofte og i ærmer holder snittet på plads. I halskanten kan der evt. sys en tynd elastiktråd, der bevarer en tætsiddende ribkant.

Designet er enkelt, så der er plads til at udtrykke sig i valget af farve og garn, og sweateren laves da også af to garntråde, der strikke sammen. Ingen Dikkedarer Sweater strikkes fra oven, og det giver optimal mulighed for undervejs at prøve sig frem til den helt rigtige længde på både ærmer og krop. Vælg en størrelse, hvor overvidden på den færdige sweater er omtrent 15 cm større end dit faktiske brystmål.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL

Overvidde: 100 (104) 108 (114) 120 (130) 137 cm
Længde midt bag: 52 (54) 55 (56) 58 (60) 62 cm

Strikkefasthed: 21 m x 28 p = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, så justér ved at vælge lidt større eller mindre pindestørrelse.

Vejledende pinde: Rundpind 3 mm og 4 mm (40 cm og 80 eller 100 cm). Strømpepinde 3 mm og 4 mm

Garnforbrug: 250 (250) 300 (300) 350 (350) 350-400 g af garn 1, der strikkes sammen med 125 (125) 150 (150) 175 (175) 175-200 g af garn 2.

Garn: Strik Ingen Dikkedarer Sweateren i én af disse garnmuligheder:

Garn 1: Sunday fra Sandnes
Garn 2: Tynd Silk Mohair fra Sandnes

eller
Garn 1: Alpakka Silke fra Sandnes
Garn 2: Tynd Silk Mohair fra Sandnes

eller
Garn 1: Tynd Line fra Sandnes
Garn 2: Tynd Silk Mohair fra Sandnes

Beskrivelsen følger PetiteKnits version pr. marts 2020.

Køb opskriften sammen med garn. Bemærk, at modellen også findes som færdigt strikkekit med opskrift og garn - se nedenfor.