Otto Sweater Baby strikkes oppefra og ned i et stribemønster. Først strikkes ryggen. Herefter strikkes skuldrene hver for sig frem og tilbage på rundpind. Disse samles fortil for at danne forstykke. Forstykke og ryg samles herefter for at danne kroppen, der strikkes rundt på rundpind. Ærmerne strikkes ud fra opsamlede masker langs ærmeåbningen. Halsens ombukkede halskant strikkes til sidst ud fra opsamlede masker.
Dette er en fysisk strikkeopskrift.
Størrelser: 0-3 mdr. (3-6 mdr.) 6-9 mdr. (9-12 mdr.) 1-2 år (2-3 år) 3-4 år
Sweaterens overvidde: 50 (56) 62 (65) 67 (69) 73 cm
Længde: 28 (30) 33 (35) 36 (39) 42 cm målt midt bag ekskl. halskant
Strikkefasthed: 28 masker x 42 pinde i glatstrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 3 mm (40 eller 60 cm), rundpind 2,5 mm (40 eller 60 cm), strømpepinde 2,5 og 3 mm (medmindre der strikkes med Magic Loop-teknik)
Materialer: Bundfarve: 48 (52) 62 (66) 74 (82) 90 g Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m)
Stribefarve: 34 (37) 43 (50) 56 (65) 72 g Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m)
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5)
Den bordeaux og grønne Otto Sweater Baby er strikket i Sunday fra Sandnes Garn i farverne Burgundy [4372] og Lys chinos grøn [9822].