Melange Sweater Junior - strikkeopskrift fra PetiteKnit

50,00 kr.


Stk

Melange Sweater Junior strikkes oppefra og ned. Først strikkes ryggen frem og tilbage i glatstrik, derefter samles masker op til at strikke forstykket. Ryg og forstykke samles under ærmegabet for at danne kroppen, der strikkes rundt på rundpind. Der samles masker op til at strikke ærmer, ligesom der til sidst samles masker op til at strikke en ombukket ribkant i halsen. Sweateren kræver ikke montering. Melange Sweater Junior strikkes i to tråde tyndt uldgarn i kontrastfarver for at opnå en melering.

 

Vælg en størrelse så Melange Sweater Junior har et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 20 cm i forhold til brystmålet. 

Størrelser: 1-2 (2-3) 3-4 (4-5) 5-6 (6-7) 7-8 (8-9) 9-10 (10-11) 11-12 (12-13) 13-14 år

Sweaterens overvidde: 72 (74) 76 (78) 80 (82) 84 (88) 92 (96) 98 (100) 102 cm

Længde: 36 (38) 40 (42) 44 (46) 48 (50) 52 (54) 55 (56) 57 cm målt midt bag

Strikkefasthed: 20 masker x 30 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (60 og 80 cm), rundpind 3,5 mm (40 og 60 cm), strømpepinde 4 mm og 3,5 mm (medmindre der strikkes med Magic Loop-teknik)

Garn: 

200 (200-250) 250 (250) 300 (300) 350 (400) 400 (400-450) 450 (450) 500 g Sunday fra Sandnes Garn 

eller 

250 (250-300) 300 (300) 350 (350) 400 (450) 450 (450-500) 500 (500) 500-550 g Tynn Peer Gynt fra Sandnes Garn 

 

Bemærk: Der strikkes med dobbelttråd. Garnforbruget er det totale forbrug.