Moby Sweater - strikkeopskrift fra PetiteKnit

50,00 kr.


Stk

Moby Sweater strikkes oppefra og ned med struktur- og snoningsstrik. Først strikkes ryggen, der formes med vendepinde for at danne skulderhældning. Derefter samles masker op til skuldrene, der samles foran til forstykket. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. Der strikkes ribkant i halsen, der ombukkes og strikkes ned.

Moby Sweater strikkes enten i Double Sunday sammen med Tynd Silk Mohair eller én tråd Peer Gynt fra Sandnes Garn.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL (4XL)

Vælg størrelse, så din Moby Sweater får ca. 15-20 cm i bevægelsesrum (positive ease). Sweaterens overvidde skal altså være dit faktiske brystmål plus ca. 15-20 cm.

Sweaterens overvidde: 102 (106) 110 (118) 126 (134) 146 (154) 166 cm
Længde målt midt bag: 57 (58) 60 (62) 63 (65) 66 (67) 68 cm 

Strikkefasthed: 20 masker x 28 pinde i strukturstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning

Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (40, 60, 80 og/eller 100 cm), rundpind 3,5 mm (80 og/eller 100 cm), rundpind 3 mm (40 cm), strømpepinde 4 og 3,5 mm, snoningspind

Garn:
Mulighed A
550 (550-600) 600 (650) 700 (750) 800 (850) 900 g Double Sunday fra Sandnes Garn 
strikkes sammen med 
125-150 (150) 150 (175) 175 (175) 200 (200-225) 225 g Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn 

Mulighed B
600 (650) 700 (750) 800 (850) 900 (950) 1000 g Peer Gynt fra Sandnes Garn