Marie Clutch - strikkeopskrift fra PetiteKnit

50,00 kr.


Stk

Marie Clutch er en strikkeopskrift fra PetiteKnit. Det er en rigtig smuk og praktisk clutch, der har vævestrikkede sider og monteres med for og lynlås. Den kan laves i to størrelser.

Marie Clutch strikkes i flere teknikker i ét stykke fra bunden og op. Den firkantede bund strikkes i dobbeltstrik. Masker samles op rundt langs bundens sider, og clutchens vægge strikkes i vævestrik (på engelsk Garter Slip Stitch). Snipperne i enderne af toppen strikkes i dobbeltstrik, og derefter strikkes de to stolpelukninger, der sidder på hver side af lynlåsen. Lynlåsen sys fast med nål og tråd.
Foret til clutchen sys på maskine eller i hånden og monteres i clutchen. Der er en syvejledning i opskriften.

To størrelser: lille (stor), der måler
17 x 6 x 11 (23 x 8 x 17) cm i længde x dybde x højde.

Strikkefasthed:
24 masker x 32 pinde i dobbeltstrik på pinde 2 ½ = 10 x 10 cm.
26 masker x 46 pinde i vævestrik på pind 3 = 10 x 10 cm.

Vejledende pinde: Rundpind 2 ½ (80 cm), rundpind 3 (80 cm) samt strømpepinde 2 ½ og 3. Lav en strikkeprøve og justér evt. pindestørrelsen, indtil strikkefastheden passer.

Materialer:
1 (2) nøgler Sunday garn fra Sandnes eller Cool Wool Baby fra Lana Grossa sammen med
1 (2) nøgler Tynd Silk Mohair fra Sandnes - eller Silkhair fra Lana Grossa eller Angel fra Permin.

Desuden:
Stof til for: Ca. 25 x 36 ( 33 x 52) cm.
Lynlås på 4 mm, i længden 17 (23) cm.

Køb opskriften sammen med garn til Marie Clutch.