Teddy Pants - strikkeopskrift fra PetiteKnit

50,00 kr.


Stk

Teddy Pants er en strikkeopskrift fra PetiteKnit i str. 0 - 18 mdr.

Buksedragten strikkes nedefra og op i Sunday fra Sandnes Garn. Først strikkes benene i rib og derefter glatstrik på strømpepinde, og dernæst strikkes kroppen videre på rundpind. Ved ærmegabet deles i for- og bagstykke, der lukkes over skuldrene med påsyede tryklåse. I hals og ærmegab strikkes kanter, og Teddy Pants pyntes til sidst med et broderet bamseansigt på forstykket.

Størrelser: 0-1 (1-2) 2-4 (4-6) 6-9 (9-12) 12-18 mdr.

Buksedragtens overvidde: 44 (47) 49 (52) 54 (56) 60 cm.
Længde fra nakke til skridt: 31 (33) 34 (37) 40 (43) 45 cm.
Hel længde fra hals til fod med ombukket rib: 47 (52) 54 (59) 67 (71) 77 cm.

Strikkefasthed: 28 masker x 38 pinde i glatstrik med enkelttråd på pinde 3 = 10 x 10 cm.

Vejledende pinde: Rundpind 2 ½ (60 cm), rundpind 3 (40 og 80 cm) samt strømpepinde 2 ½ og 3. Lav en strikkeprøve og justér evt. pindestørrelsen, indtil strikkefastheden passer.

Materialer:
100 (100) 100 (100-150) 150 (150) 150-200 gram Sunday.

Desuden skal der anvendes 6 små tryklåse til påsyning samt nogle rester garn til broderi på forstykket.

Køb opskriften sammen med garn til Teddy Pants. Eller køb bukserne som et færdigt strikkekit med garn og opskrift - se nedenfor.