Weekend Slipover - strikkeopskrift fra PetiteKnit
50,00 kr.
Weekend Slipover er en strikkeopskrift fra PetiteKnit i str. XS-5XL. Den smukke slipover er designet i en oversize pasform med et meget klædeligt snit. Den strikkes med to tråde - en uldtråd sammen med en tynd mohair.
Weekend Slipover strikkes fra oven og nedad. Der begyndes med den øverste del af ryggen, som strikkes frem og tilbage, idet skuldrenes hældning dannes med vendepinde. Når de to skuldre derefter er strikket, samles de foran til forstykket. Ryg og forstykke samles, så kroppen dannes og kan strikkes nedad på rundpind og afsluttes med en ribkant. Halsen dannes også med en ribkant. Ærmeåbningens ribkant strikkes med indtagning nederst i ærmegabet.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL (4XL) 5XL.
Vælg størrelse, så din Weekend Slipover får ca. 20-25 cm i bevægelsesrum (positive ease). Slipoverens overvidde skal altså være dit faktiske brystmål plus ca. 20-25 cm.
Slipoverens overvidde: 107 (112) 117 (123) 131 (141) 151 (160) 171 cm.
Længde (målt midt bag uden halskant): 58 (59) 60 (61) 62 (63) 64 (65) 66 cm.
Strikkefasthed: 15 masker x 20 pinde i glatstrik på pinde 5 ½ = 10 x 10 cm (efter vask og blokning).
Vejledende pinde: Rundpind 5 ½ (60 og 80 og/eller 100 cm), rundpind 5 (80 eller 100 cm), rundpind 4 ½ (40 samt 80 og/eller 100 cm). Lav en strikkeprøve og justér evt. pindestørrelsen, indtil strikkefastheden passer.
Materialer:
Vælg fx mellem Sandnes-garnerne Alpakka Uld og Peer Gynt sammen med en tynd mohair:
350 (350) 350 (350) 400 (400) 500 (500) 500 gram Alpakka Uld sammen med
75 (75) 75 (75) 100 (100) 125 (125) 125 gram Tynd Silk Mohair fra Sandnes eller Angel fra Permin eller Silkhair fra Lana Grossa.
Bemærk, at hvis der benyttes Peer Gynt, vil forbruget være lidt anderledes:
400 (400) 400 (400) 500 (500) 600 (600) 600 gram Peer Gynt sammen med
75 (75) 75 (75) 100 (100) 125 (125) 125 gram Tynd Silk Mohair fra Sandnes eller Angel fra Permin eller Silkhair fra Lana Grossa.
Køb opskriften sammen med garn til Weekend Slipoveren. Eller køb den som et færdigt strikkekit med garn og opskrift - se nedenfor.