September Slipover - strikkeopskrift fra PetiteKnit
50,00 kr.
September Slipover er en strikkeopskrift fra PetiteKnit i str. XS - 5XL.
September Slipover er endnu en model i September-serien, hvor der også er sweater, jakke og hue. September Slipover strikkes - ligesom sweater og jakke - fra oven og nedefter i patentstrik. Den strikkes med to tråde, nemlig en tråd Sunday og en tråd Tynd Silk Mohair, begge fra Sandnes.
Begynd arbejdet med at strikke rygstykket, derefter skuldrene, som du strikker hver for sig. Saml skuldrene foran til et forstykke. Sæt for- og bagstykke sammen for at danne kroppen, som du strikker rundt nedad i patent og afslutter med ribkant. Saml til sidst masker op i ærmegabene og i halsen og strik ribkanter alle tre steder.
September Slipover er designet med en let oversized pasform med et bevægelsesrum på ca. 10 cm i forhold til dit brystmål. Vælg derfor størrelse ud fra, at dit brystmål plus ca. 10 cm svarer til den angivne overvidde.
September Slipover findes i størrelserne XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL (4XL) 5XL.
Slipoverens mål:
Overvidde: 95 (100) 105 (110) 120 (130) 140 (150) 160 cm.
Længde, målt midt bag inkl. halskant: 53 (54) 56 (58) 60 (60) 62 (64) 65 cm.
Rygbredde øverst inkl. ribkanter: 40 (41) 43 (45) 45 (45) 46 (47) 48 cm.
Strikkefastheden er 16 masker x 48 pinde i patentstrik på pind 3 ½ = 10 x 10 cm.
Strik som udgangspunkt på rundpind 3 ½ (60 og 80 cm) og på rundpind 3 (40 og 80 cm). Lav en strikkeprøve og justér evt. pindestørrelsen, indtil strikkefastheden passer. Bemærk, at patentstrik vil udvide sig en anelse i bredden ved vask og i brug. Din strikkeprøve bør derfor vaskes og blokkes, inden du måler strikkefastheden.
Garn:
200 (200) 200 (200-250) 250 (250) 250 (300) 300 g Sunday fra Sandnes / PetiteKnit sammen med
100 (100) 125 (125) 125 (125) 125-150 (150) 150 g Tynd Silk Mohair fra Sandnes.
Køb opskriften til September Slipover sammen med garn til slipoveren. Eller køb slipoveren som et strikkekit med opskrift og garn i selvvalgt farve - se nedenfor.