Sunday Sweater Mohair Edition - strikkeopskrift fra PetiteKnit

50,00 kr.


Stk

Sunday Sweater Mohair Edition er en strikkeopskrift fra PetiteKnit i str. XS - XXXL. Den smukke sweater strikkes fra oven og nedefter med 2 tråde tynd silk mohair fra Sandnes, Lana Grossa eller Permin.

Sunday Sweaterens bærestykke dannes ved at strikke rundt i rib med udtagninger. Derefter strikkes glat i krop og ærmer, og de afsluttes med en ribkant. Der er ekstra længde i ærmerne, og ned mod håndleddet laves der større vidde via udtagninger. I halsen bukkes kanten om på vrangen og sys fast, men ellers er der intet monteringsarbejde.

Sunday Sweater Mohair Edition findes i størrelserne XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL.
Vælg din størrelse, så du får 15-20 cm ekstra bevægelsesrum i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL svarer således til faktisk brystmål på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm.

Sweaterens færdige mål:
Overvidde: 99 (105) 111 (114) 126 (137) 147 cm.
Længde: 51 (53) 55 (57) 59 (60) 62 cm ekskl. ombukket halskant.

Strik på rundpinde 3 ½ (40 og 80 cm), på rundpinde 4 (40, 60 og 80 og/eller 100 cm) samt på strømpepinde 3 ½ og 4.
Strikkefastheden er 21 masker x 28 pinde = 10 x 10 cm i glatstrik med dobbelttråd på pinde 4. Lav en strikkeprøve og justér evt. pindestørrelsen, indtil strikkefastheden passer.

Garnforbrug:
8 (9) 10 (10) 11 (13) 14 nøgler Tynd Silk Mohair fra Sandnes eller Angel fra Permin eller Silkhair fra Lana Grossa. Hvis ærmerne strikkes med trekvart længde, vil forbruget være 1 nøgle mindre i hver størrelse.

Køb opskriften til Sunday Sweater Mohair Edition sammen med garn til sweateren. Eller køb Sunday Sweater Mohair Edition som strikkekit med opskrift og garn, hvor du selv vælger størrelse, garn og farve - se nedenfor.