0
Kurv: 0,00 Kr.
Søg her...
 
FRI FRAGT til pakkeshop i DK ved køb over 300 kr.

Sunday Sweater Mohair Edition - strikkeopskrift fra PetiteKnit

Sunday Sweater Mohair Edition - strikkeopskrift fra PetiteKnit
  • På lager 
  • Lev. 1-3 dage
  • Pris ved køb af 1 Stk,40,00  Kr.
Antal
Køb
Sunday Sweater Mohair Edition er en strikkeopskrift fra PetiteKnit i str. XS - XXXL. Den smukke sweater strikkes fra oven og nedefter med 2 tråde tynd silk mohair fra Sandnes, Lana Grossa eller Permin.

Sunday Sweaterens bærestykke dannes ved at strikke rundt i rib med udtagninger. Derefter strikkes glat i krop og ærmer, og de afsluttes med en ribkant. Der er ekstra længde i ærmerne, og ned mod håndleddet laves der større vidde via udtagninger. I halsen bukkes kanten om på vrangen og sys fast, men ellers er der intet monteringsarbejde.

Sunday Sweater Mohair Edition findes i størrelserne XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL.
Vælg din størrelse, så du får 15-20 cm ekstra bevægelsesrum i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL svarer således til faktisk brystmål på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm.

Sweaterens færdige mål:
Overvidde: 99 (105) 111 (114) 126 (137) 147 cm.
Længde: 51 (53) 55 (57) 59 (60) 62 cm ekskl. ombukket halskant.

Strik på rundpinde 3 ½ (40 og 80 cm), på rundpinde 4 (40, 60 og 80 og/eller 100 cm) samt på strømpepinde 3 ½ og 4.
Strikkefastheden er 21 masker x 28 pinde = 10 x 10 cm i glatstrik med dobbelttråd på pinde 4. Lav en strikkeprøve og justér evt. pindestørrelsen, indtil strikkefastheden passer.

Garnforbrug:
8 (9) 10 (10) 11 (13) 14 nøgler Tynd Silk Mohair fra Sandnes eller Angel fra Permin eller Silkhair fra Lana Grossa. Hvis ærmerne strikkes med trekvart længde, vil forbruget være 1 nøgle mindre i hver størrelse.

Køb opskriften til Sunday Sweater Mohair Edition sammen med garn.


Del gerne denne side på dine sociale medier:
Varenr.: 300520174565641